Kalkun – Hel kalkun hvad så? Fond og sovs

Kalkun fond 3

Hel kalkun i fryseren. Hvad og hvordan.
Man kan selvfølgelig stege den hel.
Det kan være svært fordi lår skal have meget længere tid end brystkødet.
Så når lårene er færdige kan brystkødet være til den tørre side.

At parterer en kalkun er som en stor kylling.

HER kan du se hvordan

Men advarsel – når du først begynder at bruge hjemmelavet fond sker der to ting:
1. Du bruger ALDRIG mere en terning (som mest består af salt)
2. Du får mange gæster, fordi sovsen er vigtig og med fond er den også GOD

Kalkun fond 1

FOND:

Ingredienser:
Skrog – vingespidser-hals
1 Gulerod
1 løg
10 peberkorn
3 Laurbærblade
1 Dusk persille (eller bare stilkene)
Den grønne del af en porre

Tag skroget og vingespidser og hals og læg i en gryde.
Kom de andre ingredienser i og kom koldt vand på til de dækker.

Kog op og når det koger skrues ned så det kun lige simre.
Skum urenheder af toppen med jævne mellemrum.

Lad det koge mindst 6 timer

Sigt fonden fra og kasser det andet.

Fonden koges ned til ca. 1 liter og sættes på køl

Når den er kølet helt af kan man fjerne fedt fra toppen.

Fonden kan holde på køl i en lille uge og på frost i mindst 3 måneder.

Hvad kan man så bruge fonden til:

Sovs er det umiddelbare svar.

1. Steg et stykke kød på panden og kog panden af med et psr skefulde fond.
Pisk et par kolde smørtern i og du har en dejlig fjerkræ sovs.

2. Brug fonden i en dejlig risotto, den fine fjerkræsmag passer godt til risotto.

3. Lav en Veloté som er en opbagt sovs bare med fond i stedet for mælk.
1 spsk. smør smeltes og 1 spsk. mel piskes i, varm fond kommes i opbagningen under omrøring/piskning.

4. Spæd fonden lidt op med vand til passende smag og brug den som en lille suppe.

5. Brug den som smagsforstærker i sovse – også oksekødssovse – altså brug den frosne fond som en suppeterning.

Kalkun fond 2
TIP:
1. Frys fonden ned i isternings poser, så kan der lettere tages den mængde ud man ønsker.

2. Smid ALDRIG fjerkræskrog ud – frys dem til du har tid til at koge en fond. Det tager tid men passer sig selv.

3. Hurtig fond kan laves i en trykkoger. Beregn 1 ½ time
Hvad kan man bruge kødet til:
Et par opskrifter med kalkun.

Lår: Kalkunrulle med kartoffelrösti og pesto gulerødder

Bryst: Kalkun frikassé med grønne asparges

Print Friendly
This entry was posted in Fond og Saucer and tagged , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.