Luksus burger med andebryst og hjemmelavede burgerboller

BURGER 1

Luksus burger med andebryst og hjemmelavede burgerboller
Denne burger kan sagtens bruges til gæste mad. Lav dem eventuel små og brug dem som forret.
Burgerbollerne er hurtige og ret lette at have med at gøre, men man kan sagtens købe nogle i stedet.

burgerbolle

4 personer
Bøffen:
7-800 gram andebryst
2 æggeblommer

Tilbehør:
¼ l piskefløde
1 citron
1 spsk. sukker
Ruccola
2 modne avocado
Tomater
4 skiver Ost – her er brugt blåskimmel

Burgerbollen
1 dl hånd varmt vand
25 gram gær
2 spsk. olie
1 spsk. sukker
1 æg
1 tsk. salt
Ca. 400 gram mel

Andefars

Andefars

Bøffen:
Træk skindet af andebrysterne og skær eventuelle sener af.
Hak 2/3 af brysterne groft i en foodprocessor.
Hak derefter den sidste 1/3 fint
Bland begge dele sammen og rør æggeblommer i.
Krydr med salt og peber.
Form 4 bøffer.
Skindet kommes på en kold pande og varmes op. Der smelter en del fedt fra og den skal vi bruge til at stege bøfferne i.
Kasser skindet.
Steg bøfferne 3-4 minutter på hver side.
Kom ost oven på efter og lad det smelte.

dej

Burgerbollerne:
Bland vand og gær.
Tilsæt æg, olie og 3/4 del af melet
Ælt – gerne på en maskine, kom mere mel i hvis nødvendigt.
Når dejen er samlet og blød tilsættes salt og æltes færdigt. (gerne 5-10 minutter)
Lad dejen hæve 30 minutter.
Form burgerboller – lave en kugle.
Lad dem efterhæve 15 minutter.
Pensl med vand
og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter alt efter hvor store de er lavet.
Tilbehør:
Pres saften af en halv citron ned i fløden og stil på køkkenbordet i mindst 2 timer.
Smag til med sukker.
Bland denne dressing i den skyllede ruccola.
Skær skiver af den modne avocado.
Skær tomater i skiver

Samle burgeren:
Skær burgerbollerne over og rist skærefladerne på en varm pande med lidt olie.
Kom ruccola på og avocado oven på.
Placer bøffen og kom tomater på.
Kom overbollen på og server.
Hold eventuelt det hele på plads med et træ spid.

BURGER 2

 

Print Friendly
This entry was posted in Bager ting, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Luksus burger med andebryst og hjemmelavede burgerboller

  1. Elsebeth says:

    Det lyder meget indbydende og frister mig til at lave andebøffer. Du skulle prøve at hæve dine boller (og brød) i raskeskab en halv time: Sæt bradepanden ind i bunden af ovnen med kogende vand og anbring pladen med bollerne oppe over (uden at de kan nå loftet!).
    Du vil blive glædeligt overrasket!