Risotto med safran, trøffel og krebs

Lyder dyrt og trøffel og safran er da også i den dyre ende.
Man snyde og bruge lidt gurkemeje – det giver ikke den fine safran smag med gult bliver det.
Trøffel er det ikke altid man lige har i køleskabet, så høvl lidt parmesan over.
Krebs – disser er spanske frosne og kostede 65 kr.
Men her kan man også bruge f.eks. kammuslinger.

Men risene SKAL være risottoris – ellers skal du bare bruge kanel og en klat smør, for så bliver det til en grød.
Risotto er så meget anderledes end grød, hvis du aldrig har prøvet risotto så gør dig selv den tjeneste at prøve.
Dette er absolut min yndlingsspise !

2 personer
1 kg frosne krebs
Smør
2 fed hvidløg
2 håndfulde risotto ris ca. 150 gram
1 finthakket skalotteløg
1 glas hvidvin
Olivenolie
1 liter Fjerkræfond
Dild
1 citron
Evt. Safran og trøffel

Risottoen:

Rist skalotteløg klare i olie/smør.

Kom risene i og rist i 3-5 minutter

Hæld hvidvin på og kog til det er optaget af risene.

Kom varm fond på, lidt af gangen.
Rør til det er næsten optaget af risene og gentag flere gange til risene er al dente og risottoen er cremet.
Rør safran op i em smule lunken fond og kom i risottoen.

Tag af blusset og lad den lige stå et par minutter.

Kom reven parmesan og en klat smør i. Smag til med salt/peber og citronsaft.

Vil du vide mere om risotto så klik her

Krebs:
Tø dem op og bræk halerne af.
Befri dem for skallen og varm dem op i smeltet smør med fintsnittet hvidløg.
De skal ikke stege kun lige varmes kort igennem.
Når de er færdige presses lidt citronsaft over.

Anret:
Kom en skefuld risotto på en varm tallerken og fordel krebsehaler over, samt lidt af det smør de er varmet i.
Riv trøffel over det hele.
Bobler i glasset passer fint til den ret.

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged . Bookmark the permalink.

Comments are closed.