Skinkeculotte med spidskål, tomater, løg og hjemmelavet agurkesalat

Skinkeculotte er en nem lille hverdags steg. Her serveret med spidskål dampet i smør og tilsat tomater.

2 personer
1 Skinkekulotte på ca. 600 gram
2 dl fond – her gerne en terning
1 lille spidskål
10 små tomater
50 gram smør
2 store løg
Agurkesalat:
1 agurk
Lage: 1 dl vand, 1 dl eddike, ½ dl sukker

Kødet:
Skinkeculotten skal ridses i fedtlaget.

Pil løgene og skær top og bund af, læg dem i et ildfast fad og hæld fond ved.
Læg kødet oven på løgene, dryp med olivenolie og kom krydderurter oven på – timian og rosmarin og salt/peber
Steg den i midt i ovnen ved 180 grader til en kernetemperatur på 58/59 grader
Det tager lidt under 1 time.

Spidskål:
Hak tomaterne groft og kom dem i en gryde med smør.
Snit kålen fint og kom det ned i gryden.
Damp kålen nogle minutter så den stadig har bid.
Smag til med salt og peber.

Agurkesalat:
Kog lagen op og hæld den over fintsnittede agurkeskiver.
Lad det stå mindst et par timer – bedst et helt døgn.

Anret som på billedet

 

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.