Kalvemørbrad sommerspidskål, nye løg og Borlotti bønner med friske tomater

Masser af tomater i drivhuset, det vil jeg bruge i en smørsovs.
Sommerspidskål og nye løg med top, det gør det hele til en let sommer ret.
Kalvemørbrad er et fint stykke kød til denne ret. Og med et stegetermometer kan det ikke laves forkert – og ret hurtig mad.

4 personer
1 kalvemørbrad
2 fed hvidløg
Timian
Nye løg med top almindelige eller rødløg
Purløg
Smør
Små tomater
1 dåse Borlotti bønner (eller anden bønne)
Spidskål

Spidskål:
Flæk kålen og skær stokken af.
Kog kålen mør og læg den sammen i et fad med noget tungt oven på.
Lad den køle helt af i køleskab, med fordel kan dette laves dagen før.

Med udstikker (eller kniv) udstikkes kålen i portions størrelser.
Før servering varmes de op med lidt smør og timian på toppen.

Kalvemørbrad:
Svits mørbraden på alle sider og kom i ovnen med hakket hvidløg og timian, ved 180 grader i ca. 25-30 minutter.
Kernetemperaturen skal være ca. 58-60 grader.
Tag den ud og lad den hvile 10 minutter.

Løgene:
Pil dem forsigtigt og damp dem møre i lidt smør/vand.
Skær bunden af før servering så de kan stå op.

Hvis man ønsker mere løg kan man også stege tykke skivede løg til de er møre

Sovs:
Smelt en klat smør og kom hakkede tomater i.
Kom en dåse bønner i og varm med.
Varm igennem og smag til med salt og peber.

Server som på billedet og drys med hakket purløg

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.