Ravioli med anderilette og spinat

Jeg havde lidt anderilette i fryseren som skulle bruges.
Hvis du vil lave anderilette så er der et par opskrifter her:
Anderilette
Svine rilette af skank
Rilette af oksehale

Endelig kan du købe lidt rilette hos din slagter.

4 personer
200 gram hvedemel
100 gram durum mel
3 æggeblommer
2 tsk olivenolie
et drys salt

Anderilette
Æg til pensling

2 store håndfulde spinat
Muskatnød
100 gram cremefraiche 18%
1 lille håndfuld hasselnødder
Friskrevet parmesan

Ravioli:
Bland melet og bland olie, salt og æggeblommer i.
Ælt dejen så den bliver fin glat og smidig. Juster evt. med lidt vand eller mel.

Rul dejen tyndt ud med kagerulle eller pastamaskine.

Lav små kugler af riletten og placer den på dejen. Pensl med sammenpisket æg rundt om kødet.
Læg et andet stykke dej oven på og sørg for der ikke er luft inde i raviolien.
Tryk godt rundt om den og skær den ud som en firkant eller en cirkel (brug et glas).
Eller brug en klejnespore for en fin takket kant.

Kog dem i velsaltet vand til de flyder op til overfladen. Det går ret hurtigt.

Spinat:
Skyl spinaten og kom i en gryde.
Lad den kun lige tilberede med det vand der hænger ved og kun til det lige er faldet sammen.
Hæld overskydende vand af og kom cremefraichen på og varm forsigtigt op.
Smag til med salt/peber og revet muskatnød.

Anret på en tallerken med ravioli blandet med spinat, drys med hakkede nødder og revet parmesan.

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.