Pighvar med stenbiderrogn og et låg af hav

Et låg af hav ?
Ja hvad skal jeg kalde det, det er nedkogt fiskefond sat med agar-agar til en gelé og lagt på toppen af retten.

Fik fat en meget stor flot pighvar ved fiskehandleren og samtidig havde han friske stenbiderrogn, så et eller andet måtte jeg finde på.

4 personer
4 Pighvar fileter
150 gram stenbiderrogn
18% cremefraiche
1 citron
2 dl nedkogt fiskefond (køb det evt. hos fiskehandleren) eller SE HER 
Agar-agar (geleterings middel)
Dild og ærteskud eller brøndkarse

Fisken:
Jeg damper fisken i en bambus-damper, den kan fås hos i asiatiske butikker til ca. 50 kr
Hvis du ikke har en kan du dampe den i lidt vand i en gryde.
Fisken skal kun dampe ca. 5 minutter.
Før servering skal den have lidt citronsaft og salt/peber.

Stenbiderrogn:
Den rensede og tilsmagte (salt) rogn blandes med cremefraichen.
Hvor meget cremefraiche er lidt op til hvad du synes.
Smag til med salt, peber og citronsaft. Pas på med saltet da rognen allerede er saltet.

Hav låg (ikke have låge):
Fiskefond bringes i kog.
Tag et pat spsk op i en tallerken og bland med 1 tsk.(uden top) agar-agar
Kom i den let kogende fond og kog stille og roligt i et par minutter.
Hæld fonden op på en silikonemåtte og skred den tyndt ud med en spartel.
Drys nu rogn oven på. Når den er helt kold udstikkes den i store cirkler.
Udstik med en udstikker eller et glas.

Anret som på billedet og server lidt brød og kold hvidvin til..ja eller champagne

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Pighvar med stenbiderrogn og et låg af hav

  1. gastromad says:

    Super god ide Erland :-).

  2. Piskeriset says:

    Smuk smuk detalje! Det må jeg også prøve at lave på et tidspunkt! Tak for inspirationen :-)