Dampet pighvar med endive og rød grønkåls salsa

Rød grønkål ? Ja det kalder man det, det er jo grønkål men farven er lilla, så derfor…

Jeg fik fat i en stor pighvar og skar nogle flotte fileter. Her vil jeg så servere en let bitter stegt endive og noget grønkåls salsa med æble.
Om du bruger rød eller den gode gamle grønne kål kommer ud på et, da smagen er den samme.

Jeg vil nænsomt dampe fisken i en asiatisk bambus damper. Den burde alle husholdninger have og det gode er at den koster ca.50 kr med låg.

2 personer
2 pighvar fileter a 150 gram
1 endive
mel
salat
dild
Salsa:
1 håndfuld Grønkål (grøn eller rød)
1 æble
Æbleeddike
Balsamico
1 tsk. smør

Rød grønkål

Fisken:
Drys salt og sukker på fileten og kom den på køl nogle timer.
Det er den letteste og sundeste måde at tilberede fisk.
Du ligger fileten i bambusdamperen og kommer låg på.
Så sættes den oven på en gryde med kogende vand (lettest i en wok) og 5 minutter efter er fisken dampet.
Krydr med salt og peber.

Endive

Endive:
Endive er bitter når den er rå. Stokken er den mest bitre så den skære jeg ud med en lille kniv.
Kog endive i 15 minutter i let saltet vand.
Køl den af, lad al vand dryppe af og flæk den.
Vend den nu i mel og steg den i olivenolie.

 

Salsa:
Blend den vaskede grønkål og æblet (med skrald men uden kernehus) groft.
Smag til med lidt æbleeddike.

Sauce:
Kog en god balsamico ned til den er som en sirup.
Rør lidt koldt smør i og server straks.

Anret som på billedet.

 

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.