Syltet makrel med kartoffelsalat

Makrel er en dejlig fisk som de fleste kender som røget makrel.
Men den fede fisk er også god bare stegt på en pande og så med nye kartofler til sammen med lidt koldt smør.

Her vil jeg dog sylte den og serverer en kartoffelsalat til som en god frokost ret.

Og så glemte jeg noget væsentligt. Den er en MEGET billig fisk.

1 makrel
1 dl æbleeddike
1 dl vand
1/2 dl rørsukker
Dild
1 lille Skalotteløg
4 peberkorn

Kartoffelsalat:
250 gram nye kartofler
Mayonaise:
1 bæger past. æggeblomme (svare til 1.5 æggeblomme)
1 spsk hvidvinseddike (eller æbleeddike)
1 dl (ca.) neutral olie
½ spsk sennep
salt/peber

1-2 spsk. 18% cremefraiche

Salat – purløg-radiser eller hvad man lyster.

Syltet makrel:
Fileter makrellen og sørg for alle ben er fjernet. Se evt. her hvordan.

Skær hver filet i 4 stykker og kom i et glas med dild og skalotteløg imellem.
Kog eddike, vand og sukker op.
Når sukker er smeltet hældes det over makrellen, peberkorn tilsættes og låget lukkes.
Når glasset er blevet lunken kommes det på køl ca. 1 døgn.

Kartoffelsalat:
Kog kartoflerne al dente og lad dem køle af.
Mayonnaise:
Pisk æggeblommer sammen med eddike, sennep, salt og peber.
Pisk olien i dråbevis til at begynde med og derefter i en tynd stråle.

Bland mayonnaisen med cremefraiche og smag til med salt/peber og eddike.
Bland de kolde kartofler i.

Servering:
Salat, kartoffelsalat og syltet makrel.

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter, Sylte ting and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.