“Cecilie og Madklubben” – med til forpremiere

“Cecilie og Madklubben” til forpremiere på R-Vinbar

TV2 inviterede nogle madbloggere til en slags forpremiere for det nye TV2 madprogram “Cecilie og Madklubben”

Programmet bliver sendt tirsdage fra 9.april på TV2.

Programmet gør lidt op med alle de andre programmer hvor vi ser amatører udi kogekunsten konkurrerer.
I dette program er det 8 af de bedste kokke i Danmark der dyster.
Dysten går ud på at en kok bestemmer en menu og de andre skal så parvis fortolke hver en ret.

Efter hvad vi så komme vi til at se nogle af de bedste kokke på slap line med en kærlighed til maden men også en dyb respekt til hinandens håndværk.
Drilleri og “jeg ved bedre” får vi nok også lidt af.

På Hotel Frederiksminde i Præstø samlede man de 8 kokke som med omhu er udvalgt så de repræsenterer hele landet og også med skæven til deres forskellighed.
Der er repræsentanter fra det klassiske franske køkken i den ene ende og molekylær gastronomi og madteater i den anden.

Værten er Cecilie Frøkjær der prøver at styre de 8 kokke.

De 8 kokke er:

Bo Jacobsen
Driver sammen med sin kone R Vinbar og Restaurationen i København, hvor de gode gamle danske madtraditioner bliver udfoldet. Modtog i 2008 Champagneprisen. Har arbejdet i restaurationsbranchen i mere end 35 år og fik tilbage i 1993 for første gang en Michelin-stjerne.

David Johansen
Køkkenchef på Michelin-restauranten Kokkeriet. Har en stor fortjeneste i, at Kokkeriet har beholdt sin Michelin-stjerne gennem de seneste fire år. Har været med til at vinde det prestigefulde Roussillon Dessert Trofæ, som er en dessertkonkurrence, der afholdes hvert andet år.

Mette Martinussen
En de mest nyskabende danske kokke, der til daglig driver gourmetrestauranten 1 th. Mette Martinussen blander mad og teater og giver sine gæster helt unikke madoplevelser. Hun er måske mest kendt for sit eventyrlige ”Madteater”.

Thomas Pasfall
Blev Årets kok i 2000. Ejer af Thomas Pasfall Collection, der tilbyder catering i hele Danmark Thomas Pasfall er Fyns stolte ambassadør inden for gourmetmad. Pasfall er født og opvokset i Odense og fik i sin tid den fynske kro, Munkebo Kro, på det gastronomiske landkort.

Bente Grysbæk
Bosiddende i Australien. Fungerer som kok for kronprinsparret, når de besøger landet. Køkken- og restaurantchef på DANSK i Melbourne siden 2009. Tidligere souschef på Le Sommelier og Umami, hvor hun betog københavnerne med sine evner inden for den kompromisløse franske kogekunst.

Thorsten Schmidt
Danmarks bedste molekylære kok. Thorsten Schmidt har altid gået sine egne vegne i køkkenet og bruger gerne vanskelige teknikker for at skabe dramatik i sine retter. Thorsten Schmidt er ejer af Malling & Schmidt, Aarhus. Han blev Årets kok i 2006.

Søren Gericke
En af Danmarks igennem tiden største kokkeprofiler, der i år kan fejre sin unikke karriere, der begyndte for 50 år siden. Han er blevet beskrevet som et mad-geni, der med nytænkning revolutionerede det danske køkken.

Francis Cardenau
Den første kok herhjemme, der modtog to stjerner i den fornemme Michelin-guide. Ejer af Le Sommelier, Umami og MASH i København, Aarhus og London. Tidligere kok på Søllerød Kro, Hotel Store Kro i Fredensborg og køkkenchef på Kommandanten i København.

OG så blev der snakket ……..

Print Friendly
This entry was posted in Teknik og tips. Bookmark the permalink.