Côte de Porc med grillet blomkål og estragonsmør

Jeg vil anmelde bogen “Løgismose SOMMER” af Anders Vald og foto Anders Schønnemann.

For at kunne vurderer en koge bog bør man afprøve nogle af opskrifterne. Enkelte opskrifter kommer her på siden.

Jeg laver 3 af opskrifterne her på fjordrejen.dk og afslutter med selve anmeldelsen. Dette er no. 2 af 3

Opskrifterne kommer med nogle dages mellemrum. Denne ret findes på side 91 i bogen. Selve anmeldelsen kommer efter udgivelsen af disse 3 opskrifter

Svinekoteletter smager fantastisk, men køb nogle gode af slagsen ellers kan det være det samme.
Jeg bruger som altid et stykke HindsholmGris.

Det gode ved denne ret er at den kan laves ude på grillen en sommeraften,
men lige nu er en marts snestorm på vej – så jeg laver den på grill pander inden for.

Dette er en ret uden kartofler (ja det kan man godt) men spis et godt brød til i stedet.

4 personer
Koteletter:
4 koteletter å ben a 250-300 gram
1/2 dl. olivenolie
2 fed hvidløg
50 gram smeltet smør
1 tsk. brun farin
1 tsk. tørret chili
Finrevet skal af 1 økologisk citron
Blomkål:
1 stort blomkål
4 spsk. smeltet smør
Estragonsmør:
200 gram smeltet smør
1 spsk. cremefraiche 38%
1 bundt hakket estragon
1 håndfuld finhakket kørvel
2 tsk. bearnaiseessens (eller lav den selv – se herunder hvordan)
½ tsk. cayennepeber

Estragonsmør:
Pisk/ælt det bløde smør med cremefraiche og urterne.
Smag til med essens, cayenne, salt og peber.
Sæt på køl til det bliver stift.

Essens (hvis men ikke vil købe det dyre på flaske): Kog 2 spsk. hvidvin (eller en spsk hvidvinseddike) op med 2 spsk. vand,
½ finhakket skalotteløg og estragonstilke/blade.
Kog det ned til der er mellem 1 og ½ spsk. sigt det gennem finmasket sigte.

Blomkål:
Del blomkålen i 8 stykker, pensl med smeltet smør og krydr med salt og peber.
Steg på grill eller grillpande til de er møre.

Koteletterne:
Sørg for de har stuetemperatur og er duppet tørrer med køkkenrulle.
Bland marinaden af olivenolie, hvidløg, smeltet smør, farin, chili, citron, salt og peber.
Pensl koteletterne med marinaden og kom dem på grill eller grillpande.
Vend dem ofte og pensl med marinaden hver gang.
De skal have en kernetemperatur på 60 garder og hvile 5 minutter før de serveres.

Anret:
Kom en kotelet på en tallerken og kom estragonsmør oven på. Drys evt. med hakket kørvel
Kom 2 stykker blomkål, dryp evt. med lidt smeltet smør.
Server et godt brød til.

Vurdering: Elsker koteletter hvis de er af god kvalitet. Denne ret er fin og simpel.Dog skal man bruge ret meget fedtstof, men smør smager godt.
Så hvis man bare ikke laver den hver dag så er det vel også fint.
Jeg kan godt lide at serverer en kotelet uden kartofler men kun med masser af blomkål.
Men til sommer kan man sagtens forsvarer at smide nogle nye kartofler på også.

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Côte de Porc med grillet blomkål og estragonsmør

  1. mette says:

    Cote de porc er et smukt ord :-)

    Tallerkenen ser superlækker ud. Lige som jeg husker det fra bogen.

    Hvad synes du om retten?? (eller skal vi vente med at få det mysterium besvaret, til du poster anmeldelsen)??

    • Erland says:

      Tak. Koteletter har i vor husholdning fået en renæssance efter vi har opdaget Hindsholmgrisen. Jeg synes denne ret er god pga. enkeltheden og så smager det super. Men man bruger godt nok meget fedtstof til denne ret – både til marinaden, krydresmørret og pensling af blomkål. Men det smager jo også godt :-)

    • Erland says:

      …ps – du har en pointe mht. vurdering af de enkelte retter. Jeg har lige skrevet en lille vurdering.
      Ja der skal rettes lidt til hele tiden :-)

      /Erland