Torsk med kålrabi og 3 variationer dild

Torsk er en af mine yndlings fisk.
Nogle husker med gru den kogte torsk fra barndommen, men man burde give den en chance mere, den er meget mere end det.

Her vil jeg lave nogle kombinationer med dild på flere måder.
Dild i en ost, dild i en grøn emulsion og så også lidt frisk dild som pynt.

Kålrabi som jeg til bund for denne ret skal heller ikke afskrække.
Den smager sødt og sammen med osten er den fantastisk til torsken.

4 personer
400 gram torske filet med skind (mere hvis det er som en hovedret)
½ lille kålrabi
100 gram Friskost (her bruger jeg LOKE)
Timian
Olivenolie
1 dl Neutral olie (f.eks. rapsolie)
Dild
1 past. æggehvide
1 tsk æbleeddike (eller hvidvinseddike)


Kålrabien:
Skræl og skær kålrabien i skiver på ca. 1 cm.
Skær eller udstik pasende form som skal bruges under fisken.
Kom lidt olie på dem, drys med timianblade og salt.
Sæt dem i ovn ved 200 grader og bag dem til de er møre.

Osten:
jeg bruger en UNIKA ost fra ARLA som hedder LOKE, det er en langtidssyrnet friskost.
Du kan også bruge en anden friskost, jeg kan dog godt lide LOKEs friske syrlighed.
Hak dild og bland i friskosten.

Emulsion:
Dyp dilden i kogende vand, afdryp godt og kom det i en blender.
Blend dilden med neutral olie og sigt selve den grønne olie fra i et kaffefilter.

Pisk æggehviden tyk og dryp forsigtigt olien i mens der stadig piskes.
Hold inde når massen er fin grøn og glat.

Torsken:
2 timer før du skal tilberede torsken vil det være godt at drysse med salt og sukker.
Dæk torsken med film og sæt på køl.
Det gør at torsken bliver fastere og får en meget fin konsistens.

Dryp lidt olie på et ildfast fad og drys med salt.
Placer torsken på olien med skindsiden opad.
Sæt i 150 grader varm ovn i ca. 10 minutter (afhængig af tykkelsen på fisken)
Når du kan trække skindet af torsken uden besvær er den færdig.
Endelig ikke give den for meget så den bliver tør.

EN metode at sikre sig en god tilberedning, er at stikke en kødnål i torsken,
fører nålen til sine læber, når den føles lun er torsken færdig.

Anret:
Kom en skive lun kålrabi på en tallerken og smør lidt dildost på.
Placer torskestykker oven på og pynt med dild.
Kom emulsionen i en frysepose og klip et lille hul, sprøjt lidt af den grønne dildemulsion ud ved siden af.

Spis evt. lidt brød til

 

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

8 Responses to Torsk med kålrabi og 3 variationer dild

  1. Sebastian says:

    Hvor købte du sådan et kålrabi henne, de er jo umuligt at opstøve :'(

    • Erland says:

      Jeg køber ved min grønthandler – nogle gange kalder de det kålroe

      Men man kan ikke få den f.eks. i Rema 1000 – har dog set dem i Bilka en gang.
      Med efterspørg den hos den lokale grønthandler

      /Erland

  2. Thomas says:

    Ser fantastisk ud…. Men lidt off topic… Hvor er de skåle fra….?? Har ledt alle steder….!?!:)

  3. Smuk og simpel ret! :) Torsk er bare en fantastisk fisk.. Hvor har du købt skålene? Har nemlig kigget efter dem her i Odense, men har endnu ikke set dem nogle steder (det er fra Würtz, ikke?).

  4. Sjønne says:

    Meget smuk ret. Er vild med enkeltheden, og de råvarer du har valgt.
    Kålrabi har jeg vist aldrig arbejdet med, er det lidt henad knoldselleri?