Stenbiderrogn med sprød fennikel og dild-sne

 

Stenbiderrogn er for mig en forårsbebuder, og en af de gode af slagsen.

For hvor vi dog længes efter disse delikate rogn hvert år.
Man kan sagtens få dem fra frost langt forbi sæsonen – men så har de tabt lidt af deres sarte delikate smag.

Iøvrigt hedder stenbideren også kvabso…..men det lyder bedre med stenbider.

Her bruger jeg fennikel som er en god følgesvend til fisk.

Masser af rogn

4 personer
150-200 gram stenbiderrogn
Dild
1 lille fennikel
Olie (smagsløs f.eks. vindruekerne)
2 meget tynde skiver rugbrød
maltodexin (kan udelades)


Rognen:
Hvis du har fået rogn med hinder kan du se her hvordan du RENSER STENBIDERROGN
Hvis du har fået den hos en fiskehandler skal du lige smage om den allerede har fået salt.
Ellers skal du lige smage den til med lidt salt.

Fennikel:
Skær den så tyndt som du kan. Brug evt. en tyndskræller/kartoffelskrælder.
Bedst hvis du bruger en mandolin.
Kom de tynde skiver i isvand.
Læg dem kort på et stykke køkkenrulle umiddelbart før anretning for at fjerne vandet.

Dildolie:
Blanchér dilden kort i kogende vand (jeg dypper dem bare i vandet)
Kom dilden i en blender og tilsæt olie.
Jeg gør normalt det at jeg varmer olien op til 60 grader, det synes at give en bedre flottere olie.
Blend 5 minutter og hæld olien i en sigte beklædt med ostelærred eller kaffefilter.
Lad den stå til olien er sigtet fra dilden.
Du kan fryse den del af olien du ikke bruger, f.eks. i isterningposer.

Dild sne:
Tag en tsk. dildolie og pisk en spsk. maltodexin i til du har et sneligende pulver.

Rugbrød: kom de tynde skiver i 190 grader varm ovn til de er sprøde (ca. 10 minutter)

Anret:
kom rogn på en tallerken og placer nogle af de tynde sprøde fennikel skiver på rognen.
Dryp lidt olie langs rognens kant.
Knæk små stykker rugbrød af og læg på rognen.
Drys med dild sne og kom lidt frisk dild på.

 

Print Friendly
This entry was posted in Forretter and tagged , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Stenbiderrogn med sprød fennikel og dild-sne

  1. Martin says:

    Hej Erland,

    Hvis man nu har en i husstanden, der ikke kan lide fenniklen. Har du så et forslag til, hvad man så kunne bruge?

    Mvh
    Martin

    • Erland says:

      Hej.
      Ja jeg synes der er mange andre ting – grunden til fennikel er at jeg godt kan lide den dejlige anissmag som passer godt til fisk.

      men hvis man ikke kan lide fennikel kunne man bruge f.eks. en meget tynd skrællet gulerod. Eller en tynd skræller squash lige vendt på en meget varm grill pande for at få de markante sorte striber og så lægge på en tallerken og overhælde med olivenolie og lad den stå ½ time.

      Eller bare agurk skrællet med kartoffelskræller. Hvide asparges i tynde skiver i sæson, evt. grønne de er bare ikke så brede.

      man skal aldrig lade sig slå ud af kræsne folk – der er blot endnu en udfordring og de har det hårdt nok i forvejen :-)

      ps- Der er sikkert mange andre ting når du får kigget på det.

      /Erland

  2. Mr Blind says:

    Absolut godkendt!

    Enkelt, smukt, delikat

    Godt at se såden opmærksomhed på rogn og i et lækkert og rustikt udsende
    og en god sammensætning af få forskellige ingredienser og en enkelt tilgang til
    fremagangsmåden.
    Så er det blevet forår…

    • Erland says:

      Ja – den rogn venter vi på hvert år – men den er dog ved at være en smule dyr ! På den anden side så respekterer man det nok endnu mere.
      Og så er det en meget let aftensmad – lettere end fastfood – og 1000% bedre :-)

      /Erland