HindsholmGrisen – et besøg hos nogle glade grise

Selv et dumt svin fortjener et godt liv……og så er de vist slet ikke så dumme de grise, ihvertfald ikke dem der er flyttet ind hos Poul.
Jeg er vild med dette koncept, altså at lave grise der får en langsom vækst, ca. dobbelt så langt som en konventionel gris, ingen medicin eller andet hokus pokus.
Det giver et helt andet stykke kød end man normalt ser, selvfølgelig betyder det også noget på prisen.

Der er også noget ved dette kød der gør at man behøver mindre mængde end man normalt spiser.
Jeg har det på samme måde med en “almindelig” kylling og så f.eks. en Sødam kylling, man behøver ikke nær så meget.

Søerne får kun ét hold grise pr. år mod normen på 3 hold.

De bliver ikke udvalgt til slagtning efter en bestemt vægt, men udvælges efter andre kriterier som gør at 2 grise til slagtning kan være forskellige.

Poul eksperimenterer med f.eks. hvad nu hvis et hold grise får en masse jordskokker, kan det smages i det endelige produkt ?

Mere af den slags, tak.

Poul og Carla lever og ånder for HindsholmGrisene og overlæggeren er sat højt.

Er målet Danmarks bedste gris ? Er målet verdens besdte gris ? Er målet bare at få os til at spise og forlange bedre eller bedste kvalitet ?
Jeg ved det ikke, men jeg ved at det har fået mig (kalvekøds elskeren) til at spise meget mere gris. Eller egentlig har fået mig til at spise gris igen, for jeg havde ligesom opgivet f.eks det at få en god kotelet

Jeg var, for første gang, ude på gården for at se om de grise nu var så glade som man kunne tro – og det var de. Men tror nu også at der ikke skal slagtes mere inden jul !?
Det var fredag d. 13. december og koldere end koldt. Så godt at vi bagefter lige skulle smage lidt spegepølse og en ét år gammel skinke, som Poul forsøger sig med.
Men først var jeg rundt og se lidt af gården og Poul fortalte om ideen bag.

Vi smagte også et udvalg af spegepølser

Kort fortalt har han 4 produktionsområder, grisene bliver flyttet når et stykke er “brugt”, så bruges området til at lave foder.
Poul må have jyske gener, han vil helst ikke købe foder, så meget som overhovedet muligt skal komme fra gården.
Medicin er ikke en del af konceptet, kun ved sygdom og kun sjældent. Dyrene går ude, der er simpelthen ikke staldplads på gården.

Jeg er ikke “sidste dags hellig økologi hippi” men må indrømme at man bliver i godt humør af at “gå med grise” (måske ligesom at hviske med heste). Og jeg har det godt med at spise Hindsholm grise.

Den eneste syge gris var en gris der havde mistet øret som pattegris, men dyrlægen havde sagt god for at den kunne leve, så den havde det fint.
Poul kaldte den Van Gogh :-)

Så, nok snak – det er jo ikke kæledyr, nu er det tiden at smage på herlighederne.

Og lige en sidste ting : sådan vil jeg leve i mit næste liv. Altså ikke som grisene, men arbejde med den slags visionær svinehold (og så spille Lotto så man har råd).


Her nogle af de tidligere opskrifter med Hindsholm gris:

Nakkefilet spækket med hvidløg og rosmarin.


Grill Kotelet

 

Ølbraiseret Svineskank – med vreden kål

 

 

Print Friendly
This entry was posted in Charcuterie and tagged . Bookmark the permalink.

One Response to HindsholmGrisen – et besøg hos nogle glade grise

  1. Pingback: Asiatisk flæskesteg – få et SPARK af krydderier | Becauseitmatters