Grønkålssuppe med æg

Nordens vitamin bombe er ubetinget den hårdføre grønkål.
Flot er den og så smager den forrygende, og så bør vi spise meget mere kål.
Specielt kan jeg godt lide en god hjemmelavet medister og noget grønlangkål.
Men nu skal jeg lave suppe.

4 personer
3-400 gram grønkål
3 gulerødder
3 persillerødder
1/2 liter fjerkræfond
2 fed hvidløg
2 skalotteløg
2 skiver bacon skåret i tern
2 hårdkogte æg
2 skiver daggammelt brød
En god sennep
Olivenolie

Start med at plukke grønkålen og skyl den rigtig godt.

Svits løg og hvidløg.
Kom grovhakkede gulerødder og persilerødder i sammen med fond.
Kog til grøntsagerne er møre.

Kom grønkålen i en blender. Sigt fonden fra og kom den i blenderen.
Blend til kålen er findelt. Kom det tilbage i gryden med grøntsagerne.

Varm igennem. Nogle kan godt lide at suppen jævnes lidt med maizena.
Jeg kan godt lide den som den er eller med en 1/2 dl fløde i for at runde den af.
Smag til med salt og peber.

Anret:
Kom kålen i en varm tallerken med et halvt hårdkogt æg oven på. Drys med stegt bacon.
Server ristet brød til. Her er det ristet i en god olivenolie og drysset med Læsø sydesalt.
Lidt sennep til brødet.

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.