Unghanebryst med mozzarella, pommes rösti og spidskål

Unghanebryst rullet med bøffelmozzarella giver et fantastisk saftig stykke kød.

Spidskål i tynde strimler blancheret let i smør er et let og dejligt tilbehør.

4 personer
2 unghanebryster
Bøffel mozzarella
Salvie (frisk eller tørret)
2×150 g Bacon i skiver (eller luksusudgaven med parmaskinke)
6-8 bagekartofler
1 lille spidskål
Olivenolie (eller som her valnødeolie inde i unghanebrystet)
Smør

Rösti:
Kog kartoflerne i 10 minutter og køl dem af. Riv dem på et rivejern – den grove.
Bland lidt olie i de revne kartofler.
Steg evt hele massen på en stor tallerken. Når den har taget farve lægger man en tallerken oven på og vender panden.
Så skubber man forsigtigt “pandekagen” over på panden igen så man kan stege den anden side.
Den kan godt laves i forvejen og så varmes op før servering.

Jeg steger dem i portions størrelse. Steger i halvt smør og halvt olie.

Rul brystet i bacon og kog i ca. 30 minutter

Unghanebryst:
Bank brystet tyndt ud. Lettest mellem 2 fryseposer og med en kasserolle.
På et stykke film lægges den ene pakke bacon side om side lidt over hinanden.
Kom unghanebrystet oven på, smør med olie, drys med salt og peber.
Kom nu skiver af mozzarella på og drys med hakket salvie.
Rul nu stramt og bind enderne sammen. Det er en god ide at give et ekstra lag film.
Kog nu rullerne under låg i 30 minutter. Vandet skal kun lige simre.
Pak dem ud, tør dem i køkkenrulle og steg dem flotet og gyldne i lidt olie.

Fint snittet spidskål

Spidskål:
Snit spidskålen meget fint.
Blancher det snittede spidskål i en gryde med smør og lidt vand.
Den skal kun lige koge i et par minutter.

Anret:
Kom en rösti på en tallerken – drys med salt.
Skær 1-2 cm skiver af unghanebrystet og anret oven på.
En skefuld spidskål og lidt af væden

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.