Letrøget laks med variation af salturt og rygeostsifon

Når jeg nu har lidt frisk salturt og lige lavet salturt pesto og salturt olie, ja så skal jeg da lige bruge det hele i en ret.
Jeg købte en flot frisk fersk laks. Vil lave den på en bund af rygeostecreme og give den en let røg.

Hvis du ikke lige har salturt eller salturtepesto kan andet bruges. En ruccole pesto eller en basilikum pesto.

Dild kan man bruge istedet for den friske salturt.

Men her : salturt

 

2 personer:
Skiver af fersk laks
100 gram Rygeost
1 dl fløde
Citron
Salturt – uden for sæson kan du f.eks. bruge dild
Salturtpesto (kan erstattes med anden pesto f.eks. basillikum, ruccola…)
Salturtolie (kan erstattes af en persilleolie, eller dildolie)
Daggammelt brød
salt/peber

 

Rør rygeosten med fløden til den får en cremet konsistens, brug evt et piskeris.
Jeg kommer det i en sifon for at få en meget luftig creme, men du kan også lige give den en tur med piskeriset før servering.

Brødet skæres tyndt og ristes i ovnen ved 190 til det er gyldent.

Laksen kommer jeg i en frysepose og giver den lidt røg med en røgpistol, for at give den lidt røg inden serveringen som også er med røg.
Hvis du ikke har adgang til en røgepistol kan du bare købe fiskemandens røgede laks, rygeosten er også røget.
Så retten vil smage godt og røget, det eneste du ikke får er den visuelle effekt når den serveres.

Salturt pesto:
Rens salturten godt i rindende vand.
Blend den med olie. brug en neutral smagene olie som f.eks. rapsolie.
Kom pinjekerner (eller mandler) og et fed hvidløg
Kom så meget olie i at den stadig har en relativ tyk konsistens.
Til slut røres revet parmesan i.
Hvor meget af hver del skal man smage, man kan få mange forskellige smagsudtryk ved at varierer.
Prøv evt. med valnødder eller en Pecorino Romano fåreost..eller en Primadonna….

Hvis du opbevarer pestoen i køleskabet bør du lige toppe den med olie så der ikke kommer luft til den.
Jeg har med held opbevaret pestoen i fryseren.

Salturt olie:
En olie med flot grøn farve og ganske let saltet smag.
Blend salturt og hæld 50-60 graders varm rapsolie på. Blend i 10 minutter.
Kom blandingen i en sigte klædt med et viskestykke eller ostelærred og lad olien dryppe af.
Kom olien i isterningposer så kan du altid lige tage en salturtterning når du skal bruge lidt flot grøn olie til at pynte lidt på en ret.

Anret:
Kom rygeostecreme i et glas. Kom friske salturter ned i og anret mundretet laksestykker (dryppet med citron) på cremen.
Kom en klat pesto og lidt olie på.
Drys med salt og peber.
Fyld nu røg i glasset og luk låget med det samme. sammen med det ristede brød.
Server og når der åbnes vil rummet fyldes med en røget duft. denne duft er med til at forstærke indtrykket når der spises.

Print Friendly
This entry was posted in Appetizer, Forretter and tagged , . Bookmark the permalink.

9 Responses to Letrøget laks med variation af salturt og rygeostsifon

  1. Emilie says:

    Hej Erland
    Jeg har lige opdaget din blog og er dybt fascineret – har indtil videre brugt 4 timer på at bladre igennem opskrifter. Tak for det :)
    Jeg har lige et spørgsmål til denne ret. Hvor stor en forskel gør det om man pisker cremen eller bruger sifon? Jeg overvejer at købe Siphon-Injection – METROPOLIS fra mcc-shoppen, men ved du om den er god?
    På forhånd tak.
    VH Emilie

    • Erland says:

      Det lyder godt at du kan bruge bloggen :-)

      /Erland

    • Erland says:

      Jeg vil tro 2 liter, kommer an på den beholder du bruger. Det vigtigste er salt mængde pr. Liter vand

      /Erland

    • Erland says:

      Hov.skriver fra telefon så så ikke lige dit spørgsmål. Jeg vil tro det kunne lade sig gøre i en sifon. Den fra Tyskland er fin, jeg har selv købt den i MCC shop og den er god og solid

  2. Pingback: Salturt på Fanø | Mad i Danmark

  3. Dorthe Gottfredsen says:

    Var så heldig at få lov til at få serveret denne skønne forret… Forrygende, siger jeg bare, forrygende…

  4. Gastromad says:

    God ide med rygecremen :-).