Torsk med salturt variation

Super frisk torsk direkte fra en kutter, det er altså noget der kan få mig ud i køkkenet.

Her laver jeg det med salturt i 3 variationer: frisk, pesto og som olie.
Hvis du ikke kan få salturt kan du bruge andre ting. Persilleolie, basillikum pesto, ruccole pesto, dild etc.

2 personer
Torskefilet – helst med skind – størrelsen afhængig af om det er forret eller hovedret.
Frisk salturt
Salturt pesto
Salturt olie
1 citron
Brød som tilbehør

Salturt pesto:
Rens salturten godt i rindende vand.
Blend den med olie. brug en neutral smagene olie som f.eks. rapsolie.
Kom pinjekerner (eller mandler) og et fed hvidløg
Kom så meget olie i at den stadig har en relativ tyk konsistens.
Til slut røres revet parmesan i.
Hvor meget af hver del skal man smage, man kan få mange forskellige smagsudtryk ved at varierer.
Prøv evt. med valnødder eller en Pecorino Romano fåreost..eller en Primadonna….

Hvis du opbevarer pestoen i køleskabet bør du lige toppe den med olie så der ikke kommer luft til den.
Jeg har med held opbevaret pestoen i fryseren.

Salturt olie i isterningpose

Salturt olie:
En olie med flot grøn farve og ganske let saltet smag.
Blend salturt og hæld 50-60 graders varm rapsolie på. Blend i 10 minutter.
Kom blandingen i en sigte klædt med et viskestykke eller ostelærred og lad olien dryppe af.
Kom olien i isterningposer så kan du altid lige tage en salturtterning når du skal bruge lidt flot grøn olie til at pynte lidt på en ret.

Citron: Skær en tyk skive af begge ender. Disse ender ristes på en MEGET varm pande så de karamelliserer.
Hvis panden ikke er varm nok koger citronen istedet. Denne karamellisering giver en fyldigere citronsmag.

Torsken lægges i et ildfast fad smurt med olivenolie, skindsiden op. Sæt i ovn ved 150 grader tiol den er tilberedt.
Du tjekker torsken ved at stikke en kødnål i torsken og bagefter fører nålen til din læbe.
hvis den er lun er torsken færdig. Den må ikke blive så varm at du brænder dig på nålen, så har torsken fået for meget.

Anret:
På en varm tallerken lægges torsken og træk nu skindet af. Kom salt/peber på.
Læg citronen på. Dryp med olien og kom en klat pesto på torsken.
server et godt brød til.
Som man ser er der ikke meget væde til, men hvis torsken er tilberedt perfekt er den i sig selv meget saftig.

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged . Bookmark the permalink.

Comments are closed.