Stegte sild i lage

Hvis du skal lave et frokostbord bør du overveje at lave sild i lage.
Det er billigt og let, skal helst laves i forvejen og smager fantastisk.

300 gram silde fileter
Rugmel
5 dl edike
200 gram sukker
8-10 peberkorn
1 stort løg (her bruger jeg rødløg)


Hvis rygfinnen ikke er fjernet er det lette at klippe den af med en saks.
Kom salt/peber på kødsiden af fileten og fold den sammen.
Vend skindsiden i rugmel som er kryderet med salt/peber..
steg dem på en pande ca. 3 minutter på hver side. brug en gaffel til at holde lidt på dem mens du steger så de ikke åbner sig.

Kog eddiken op med sukker og peberkorn.

Kom de stegte sild i en beholder, sammen med skiveskåret løg, og hæld den varme lage over.

Bedst efter de har stået nogle dage. Kan dog spises allerede dagen efter.

Serveres på et rugbrød med lidt af løgskiverne over.
Perfekt vil det være at serverer øl og snaps til.

Kan også spises varm med bløde løg og nye kartofler.

Print Friendly
This entry was posted in Sylte ting. Bookmark the permalink.

Comments are closed.