AKARA – Afrikansk black eye beans frites

Akara eller Acarajé er en ret fra Nigeria. Den kan spises morgen, middag og aften ofte sammen med en slags majs grød.

Man ser den typisk også i Brazilien hvor den kom over sammen med de afrikanske slaver. Nok historie nu til maden.

Retten består af bønner – ikke andet. Men der er efterhånden kommet flere varianter. Nogle kommer chili i, andre lidt persille, hvidløg……..etc.

Det eneste jeg vil komme i er et æg, men kun hvis de falder fra hinanden ved tilberedningen i olien.

Der er også mange forskellige måder at lave dem på, men det er små ting der gør forskellen. Nogle mener det skal laves i en morter, jeg bruger en foofprocessor. Nogle mener bønnerne kun skal ligge i vand 10 minutter, jeg ligger dem natten over. Nogle mener bønnerne skal gennemkoges over vandbad i 15 minutter og derfeter køle af – ja det gør jeg også.

Men find din metode og ingridienser og gør retten til din egen.

Opskriften:

Black eye beans – kommes i vand (24 timer) – nulre skindet af og giv dem en god tur i foodprocessoren. Jeg ejer ikke den store tålmodighed så halvdelen af bønnerne kommer i med skindet på, det er kun en optisk forskel og jeg synes det pynter med de små sorte “øjne”.

akara

Nogle af skallerne pillet af.....

Hvis de er meget fugtige kan man tørre lidt af vandet ud over et vandbad.

Kom en skefuld op i den ene hånd og ryst ligesom hånden lidt i cirkler for at forme en lille bold af bønnerne. Lyder mærkeligt men giver mening når du står med en lille klat bønne i hånden.

Steg gylden i fritureolie og lad dryppe af på fedtsugende papir.

akara

VIGTIGT er det at temperaturen er oppe på 170-180 grader ellers koger de lidt op og bliver ikke helt flotte runde.

DIP:

Jeg vil ikke serverer dem med en majsgrød men lave en tomat sauce med chili og rød peber.

Tomater – chili – rødpeberfrugt

Kog peberfrugt i 15 minutter – pil og tag kerner ud.

Flå tomaterne (1 minut i kogende vand og så i isvand) – tag kernerne ud.

Blend det hele godt og kør gennem finmasket sigte

Kom sukker, vineddike, olivenolie og salt i, smag til imens.

Jeg serverer her nogle jomfruhummerhaler på et stykke citrongræs.

Stegt i smør med chili og honning i 1 minut på hver side.

Men det er bare et forslag af mange – man behøver ikke serverer noget til fritterne.

Print Friendly
This entry was posted in Appetizer, Forretter and tagged . Bookmark the permalink.

4 Responses to AKARA – Afrikansk black eye beans frites

  1. Nigerians version af falafel :-)

    Sådan noget kan jo kun smage godt

  2. Jeanette says:

    De lyder rigtig gode. Dem må jeg prøve at lave en dag.