Rødkål – du kan godt nå det før jul

2 Rødkål - del i 4 og fjern stokken

Gammeldags rødkål. Ikke noget med appelsiner og andet eksotisk her. Hvis en lille citron dog ikke tæller med

1 portion:
2 rødkålshoveder
1 liter økologisk eddike
7-800 gram sukker
3 dl koncentreret saft efter smag – jeg bruger solbærsaft
2 tsk salt
1 citron
Hvis man ikke er Purist kan man også bruge lidt Atamon.
Halver selv hvis du kun vil lave en halv portion.

Snit rødkålen groft eller fint - det er jo dig der bestemmer

Del hvert røskål i 4 og skær stokken af. Snit kålen som du ønsker, jeg snitter ikke alt for fint.

Kog rødkålen ca. 1/2 time i eddiken, den skal ikke dække, der kommer en del væske fra kålen også. Rør med en grydeske nogle gange under kogningen.

Kom sukker, saft, salt, citronskal fra en citron og citronsaften ned til kålen og kog yderligere 20-30 minutter alt efter hvor mør du vil have rødkålen.

Smag på den, den skal ikke være sur.

Rengør glas og skyl med f.eks. lidt vodka (eller atamon).

Kom rødkålen i og fyld  efter med kogelagen (også her kan man komme atamon i kogelagen – men det bestemmer man selv)

Kom låg på og sæt på køl mindst et par dage.

Når du skal bruge den koges den op og hvis det er til jule anden kan man komme lidt andefedt i så skinner den dejligt og får lige en ekstra dimension :-)

Lidt citron og noget saft

2 glas fra sidste år så jeg kan få rødkål i aften - og så den nye kål der koger

Print Friendly
This entry was posted in Sylte ting and tagged . Bookmark the permalink.

Comments are closed.