Kammusling med ærter, ærter, ærter

 

Gav mig selv den lille opgave at  lave en kammusling kun med ærter som tilbehør.

Der var ting som ikke lykkes helt, men det skriver jeg lidt om nederst så der er lidt at smile af.

2 Personer
2 Store kammuslinger
Frosne ærter
Danske sukkerærter
Ærteskud
Fløde
(3 blade husblas og ½ tsk. lecitin –kan undværes og mere om dette nederst)

 

Der tages nogle ærter fra til garnering

2 dl ærter blancheres og blendes med fløde. Passeres gennem fintmasket sigte og smages til med salt/peber.

Sukkerærter blancheres.

Lidt af ærte pureen blendes med lidt mælk og lecitin. Pisk i overfladen med en stavblender for at skabe skum.

Kammuslingerne duppes tørre med køkkenrulle, steg dem på en varm pande i lidt olie. De skal ikke have mange minutter. Du kan næsten se hvornår de skifter farve på siden af muslingen. De bliver faste hvide, når de er det ca. halvt oppe af muslingen vendes den og får 1 minut på den anden side.

Samle retten:

Kom ærte puré i en varm dyb tallerken.

Åbne sukkerærterne og kom på retten.

Kom kammuslingen på og læg nogle optøede hele ærter ved.

Kom ærteskum over muslingen og pynt med ærteskud

Bemærkninger:

Retten blev ok og smagte godt. Den friske ærte smag sammen med muslingen spillede godt sammen.

Men jeg havde egentlig villet have en mere fast ærte purè og havde kommet 3 blade husblas i og kommet på sifonflaske med 2 gaspatroner. Den var så holdt på 60 grader til den skulle bruges.

Den skummede godt nok op men faldt hurtigt sammen efter den kom på tallerken. Måske skulle den havde været kølet ned først for at husblassen ville virke eller…faktum er at det ikke virkede, men smagte godt nok.

Skum : mit lecitin har vist fået en anelse fugt og klumper. Så virkningen var ikke optimal.

Summa summarum – fin ret men ikke som den var på tegnebrættet. Så jeg nød den ikke helt.

Print Friendly
This entry was posted in Forretter and tagged . Bookmark the permalink.

12 Responses to Kammusling med ærter, ærter, ærter

  1. Martin Ø.V. says:

    Ser lækkert ud som altid :) Ærter er generelt noget der bliver brugt alt for lidt.. For slet ikke at snakke om ærteskud – mums!

    Hvor har du fundet kammuslinger henne? Kan umiddelbart ikke finde nogle steder der har dem ferske!?

    • Erland says:

      Tak. Friske kammuslinger i skaller er en sjældenhed for os private frobrugere. Min fiskehandler har nogle meget fine store canadiske frosne eksemplarer. Hvis man optør dem i en sigte i køleskab er et fantastiske.

      Langt fra dem man kan få i supermarked og desværre også meget dyre.

      /Erland

    • Martin Ø.V. says:

      Okay.. Ja kender flere fiskehandlere der forhandler nogle kæmpestore fine kammuslinger. Troede bare lige et kort øjeblik, at du havde fået fat i nogle friske.

      Jeg skal nemlig bruge en håndfuld til en jordskokkesuppe på lørdag 😉

  2. Ser dejligt ud. Kan godt li’ de minimalistiske toner — hvor køber du ærteskud henne?

    • Erland says:

      Jeg prøver virkelig at minimerer mine retter – det går slet ikke godt – synes Less is more er meget svært. Lettere har jeg med at fylde alt muligt i retten.
      Var jo på Munkebo kro og nyde Psafall og Cunningham – og det er altså inspirerende at se hvor let en god ret består af – men har godt nok svært ved at begrænse mig.

      Så nævnte ret var en stiløvelse i at bruge færer ingredienser.

      Ærteskud fik jeg hos min lokale lille grønthandler efter at have spurgt efter dem. Men det er ca. 1 måned siden.

      ps – Har lige købt en rødvin – Heathcote II – en dansker i Australien der håndpresser sine druer – kender du den. Smagte den og blev noget overrasket. Ville købe flere men fik kun lov at købe de sidste to – han fik vist kun 24 af hver årgang.

      /Erland

  3. Kære Erland
    Vellykket ærtepuré eller ej (jeg synes, den ser lækker ud), så er det en smuk kombination, du har lavet – her tænker jeg visuelt. Smagen gætter jeg nu også på var god.
    Mvh Nadia

    • Erland says:

      Hej. Tak :-). Smagte godt men som man siger – man skal lære af sine fejl – og intet er perfekt – så god grund til at lave retten igen og igen

      /Erland

  4. Søren says:

    Hej Erland
    Flot, flot ret.
    Tænker umiddelbart om du skulle have brugt Agar istedet for husblas og samtidig droppet sifonflasken???
    /Søren

    • Erland says:

      Ja – agar agar ville have hjulpet da den kan tåle varmen op til ca 80 grader – man skal lære af sine fejl :-)
      /Erland

  5. Pingback: Kammusling med ærter, ærter, ærter | Madbevægelsen -- danske madblogs

  6. Anders Damm says:

    Smukt som altid Erland!

    Tak for sidst:)