Cannelloni med spinat og 3 slags ost

 

Cannelloni med spinat og 3 slags ost

Fik lyst til at lave en italiensk klassiker – cannelloni med spinat/riccota . Måske laver jeg lidt om på enkelte ting, men laver den som jeg kan lide den.

I bunden og oven på cannellonien kommer jeg en hjemmelavet tomatsauce.

3 gange ost – en hjemmelavet riccota inden i sammen med spinaten. Revet emmentaler og reven parmesan oven på.

2 Personer
Pasta:
200 gram mel (gerne 100 gram durum og 100 gram hvedemel)
2 æg
Knivspids salt
1 tsk olie
Fyld:
2 håndfulde frisk spinat
1 sødmælk
1 citron
Muskatnød
Tomat sauce:
10-15 (afhænger af størrelse) tomater
3 soltørrede tomater
1 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 tsk. sukker
Rigtig god olivenolie

 

Saucen:

Start med tomatsaucen, den har godt af at stå rigtig længe og simre.

Her bruger jeg en god olivenolie til at stege med for at få smag, normalt bruger jeg sjældent olivenolie til at stege i, da den hurtig får en bismag fordi den ikke kan tåle alt for høje temperaturer.

Steg de snittede løg og hvidløg.

Skær tomaterne i 6-8 dele og kom i gryden sammen med fintsnittede soltørrede tomater. Kom en tsk. sukker i. Lad det simre i 3-4 timer. Efterfyld gerne med vand eller endnu bedre lidt dåsetomat.

Når det er færdigt blendes det med en stavblender til saucen bliver fin glat. Smag til med salt/peber og citron.

Den gode gamle måde at lave pasta dej

Pasta:

I en foodprocessor kommes mel og de andre ingridienser og der blendes. Du skal ende med at have noget der ligner tøre krummer. Hvis den er for dejagtig kommes mere mel i. Hvis den er alt for tør kan du komme en tsk. vand i.

Samle dejen på bordet og ælt den lidt. Lad den hvile i 30 minutter, på køkkenbordet eller i køleskab.

Du kan sagtens lave det hele i hånden og droppe brugen af foodprocessor.

Rul dejen meget tyndt ud og skær den ud i den størrelse du vil have cannelloni røret.

Du skal ikke, som der står i nogle opskrifter, for koge dem. De bliver efter min mening for bløde, hvis de skal have bid er de 20 minutter i ovnen rigeligt.

Errazuriz

Vin: Et sidespring :-) Denne vin skal du prøve. Det er min yndlings frikadelle vin. koster 99,- men kan nogle gange fås for mindre. Errazuriz fra Chile.

Fyld:

Køb en riccota – det er det rigtigste. Men jeg har en trang til at lave så meget som muligt selv så jeg laver en riccota eller egentlig er det mere en en peneer.

Riccota er en friskost der bliver lavet af resterne fra osteproduktion og betyder noget i retning af ”kogt 2 gange” Men min riccota virker fint, og er super billig i forhold til de kostbare der sælges i butikker.

Paneer – Indisk ricotta

Spinat skylles mindst 3 gange. Ødelæg ikke retten ved at springe let hen over dette og rissikerer sand i munden.

Kommes i en gryde uden vand. Der er vand nok på den skyllede spinat. Giv den en kort opkog, spinaten skal blot lige falde sammen. Hak den groft og bland den med riccotaen. Smag til med muskatnød, salt/peber. Jeg kunne godt blive fristet til at give den et skud citron også.

Jeg kom lidt fløde i da jeg må indrømme at den købte riccota er lidt mere cremet end min hjemmelavede.

Samle retten:

Tag et stykke pastadej og rul noget fyld i.

Tag et ildfast fad og dæk bunden med tomatsauce. De fyldte cannelloni lægge oven på.

Kom mere tomatsauce over og drys med emmenthaler og parmesan.

Sæt i ovn til osten er gylden. Ca. 20 minutter.

Server på en bund af mere tomatsauce og høvl parmesan over.

Jeg brugte en stilk rosmarin til at ”lukke” min cannelloni med, men det er slet ikke nødvendigt. Det giver dog en ekstra smag til retten som jeg godt kan lide.

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Cannelloni med spinat og 3 slags ost

  1. Piskeriset says:

    Uhm – cannelloni er godt, og din version ser bestemt indbydende ud! Jeg bliver dog nødt til at spørge, hvad frikadelle vin dækker over? Er det et andet udtryk for hverdagsvin? :-)

    I øvrigt en vældig kæk header, du har lavet!

    • Erland says:

      :-) Ja det dækker over en hverdagsvin. Ved ikke hvor udbredt den talemåde er men jeg har altid brugt det.
      Forleden sagde jeg til min dreng (på 30) : når det regner på præsten, drypper det på degnen…” Han svarede : “Hvad fa…. er en degn ?” Så mange talemåder dør hen af vejen :-)

      /Erland

  2. Søren says:

    Ang. vinen bør du prøve deres Max Reserva, som er virkelig god. Retten ser rigtig lækker ud.
    /Søren

    • Erland says:

      Det er noteret. Jeg synes nemlig denne er god, koster ca. 100 kr men er på tilbud nogle gange til 70 kr og der er fint foir en frikadelle-vin :-)

      /Erland