Rabarber/æble cannelloni med jordbærsorbet og nutella sne

Jeg har en del jordbærrabarber i min have og synes det var lidt synd de ikke skulle bruges til noget.

Fine blodrøde jordbærrabarber

Samtidig har jeg også en masse små ananasæbler – så ideen var at bruge dem sammen.

 

Så det jeg vil lave er en rabarber/æble kompot inde i en gele af rabarbersaft.

Og når det nu er jordbærrabarber så kunne man jo serverer en jordbær sorbet til, så der ikke går rabarber i det hele.

Kompot med rabarber og æbler

4 personer:
Jordbær sorbet:
250 gram frosne jordbær
1 citron
1 vaniljestang
Sukker ca 150 gram
1 pasteuriseret æggehvide
 
Rabarber/æble kompot:
Rabarber og æbler – halvt af hver
Sukker
Vaniljestang
 
Rabarber gele – Cannelloni:
100 gram rabarber
lidt sukker
ca. 1 tsk. Agar-agar
 
Nutella sne (kan undværes):
Maltodexin Maltodexin
Nutella
 
Andet:
En makron pr. servering

 

Sorbet:

Kom de frosne jordbær i en gryde og kog nogle minutter med lidt vand og vanilje korn og stangen.

Når de er tøet og har kogt et eller 2 minutter tages vaniljestangen op og jordbærene blendes.

Kom tilbage i gryden og kog op med sukker. Hvor meget sukker er en smags sag. Men smag til du mener den er god og kom så en ekstra spiseske sukker i, når det hele fryses vil den virke mindre sød.

Kom 1 spsk. saft fra citronen i.

Køl af i køleskab. Kør den på ismaskine. Når den begynder at fryse tilsættes æggehviden. Efter frys den mindst 3 timer.

Kompot:

Skær rabarber i ca. 3 cm stykker. Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker. Da du startede med samme kvantum vil der nu være mest rabarber i forhold til æblerne som har en del svind.

Kog op med sukker og vaniljekorn. Smag hvor meget sukker du mener der skal i.

Tag nu halvdelen og kom på et stykke film. Pak nu kompotten ind så du får en lille pakke/rulle med kompot som du kommer i fryseren. Lav nogle stykker.

 

Gele – cannelloni:

Skær rabarber ud og kog dem i 1 dl vand og lidt sukker. Sigt gennem et klæde eller viskestykke.

Saften koges op og der piskes agar-agar i.

Hæld ud på silikone måtte og spred ud med en spartel.

Nu tager du den frosne kompot og ruller gele omkring. Skær den i passende stykker.

Nutelle sne:

En stk. nutella (stuetemperatur) piskes med maltodexin til du får en konsistens der ser tør ud. Maltodexin

Anret:

Knus en makron og kom en cannelloni oven på.

Kom en kugle sorbet ved siden af og lidt kompot.

Drys med nutella sne.

HVIS du har kompot til overs til næste dag kan du gøre følgende :

Rabarber trifli: Knus en makron i et glas kom kompot i, knus endnu en makron og kom mere kompot i. Slut af med flødeskum. det smager fortrindeligt og kan sagtens serveres som en dessert.

Print Friendly
This entry was posted in Desserter and tagged , . Bookmark the permalink.

12 Responses to Rabarber/æble cannelloni med jordbærsorbet og nutella sne

  1. Michael Blind says:

    Hejsa!
    Må igen gratulerer dig får denne fremragende og meget inspirerende dessert
    Nu har jeg ikke lige præcis “Tafestern” men noget der er tæt på og det eneste jeg
    lægger mærke til når jeg Surfer igennem opskrifterne på din hjemmeside er at du
    tit ikke bruger urter i dine retter (der er nok en årsag til det men ville gerne hører om der en særlig grund til eller om du overhoved synes det er nødvendigt) kan selv godt lig at putte en masse urter på det jeg laver mest for at gi’ mere visuelt men af og til også smag..
    Stadig væk tak for en rigtig fed hjemmeside med nogle inspirerede opskrifter og det er da heller ikke alle retterne der er uden urter… =D

    Mr Blind

    • Erland says:

      Hej. Tak

      Jeg synes nu jeg bruger meget brøndkarse som pynt.Purløg – tit på en suppe eller oven på en kylling. Salvie, persille, estragon, oregano etc.

      Har ikke tænkt på at der “mangler” urter :-) Men ikke med vilje – elsker urter.
      Hvis du starter på forsiden og går et par retter tilbage – så er der purløg -persille – brøndkarse – basilikum på retterne (dog ikke desserterne – men måske ikke i store mængder. Ikke et bevist fravalg :-)

  2. Maja says:

    Nøøj, en smuk dessert. Jeg elsker detaljen med nutella-sne. Er simpelthen nødt til at skaffe noget Maltodexin. Ved du, om man kan købe en mindre portion et sted i Danmark?

    • Erland says:

      Tak :-)
      Nej jeg har desværre ikke fundet et sted man kan købe mindre mængder af Maltodexin.
      Mit råd er at finde nogle at dele en portion med (1 kg – og det fylder en stor spand)

      /Erland

  3. Ege says:

    Hej Erland

    Du kan vel ikke huske hvad den specifikke serie hedder?
    Tafelstern har en fin hjemmeside med shop, men deres billeder er ikke specielt gode, så jeg kan ikke lfinde den specifikke tallerken.
    Efter CIM Montgatina er gået konkurs, må man jo finde noget andet fancy porcelæn :-)

  4. Ege says:

    Hej Erland

    Hyggelig dessert med grøntsager fra haven. Sådan lidt mormor goes modern cooking :)

    Hvad er det for en tallerken du bruger. Den ser ret lækker ud.

    Mvh
    Ege

    • Erland says:

      Rock`n`roll momor mad :-)

      Tallerkenerne er nogle der hedder Tafelstern mne kan vist kun købes via storkøkkenleverandører. Eller hvis du kender en der har en restaurant kan de vel købe dem.
      de er kanon flotte og god kvalitet – men kan ikke gå i min opvaskemaskine :-(

      /Erland

  5. Hvor ser den dessert lækker ud, og den lille detalje med Nutella sne er da fantastisk.
    Må prøves af i mit hjem…

    • Erland says:

      Tak. Ja det ser anderledes ud og smager godt…ja det smager af Nutella :-) Men giver en flot visuel effekt og folk som ikke har prøvet det før kigger og synes det ser lidt støvet ud. Når det så kommer i munden smelter det og frigiver smagen

      /Erland

  6. Sjønne says:

    Den der canneloni-dessert-idé tror jeg at jeg vil tyvstjæle 😉

    Ser fandme flot ud!