Hjemme røget makrel – også på kugle grill

Røget makrel på et stykke brød er ikke det værste.

Disse fede fisk uden svømmeblære er ligesom små tunfisk. De mæsker sig i sildeyngel og er fedest her på sensommeren.

De er ikke de dyreste fisk hos fiskehandleren, men det er jo kun godt.

Jeg starter med at tage indvolde ud og fjerne øjne og gæller.

Så salter jeg dem, det kan gøres på 2 måder. Tørsalte dem med masser af salt i bugen og lade dem ligge 2-4 timer og så skylle dem.

Renset og ligger i saltlage

Eller som jeg gør denne gang, salter dem i en saltlage.

Saltlage : 180 gr salt + 25 gr. sukker til 1 l vand. Bland godt op før du kommer fisken i.

Jeg brugte 2 liter saltlage til 3 fisk.

De skal stå mindst 6 timer men helst natten over.

Så skal de skylles og tørres med køkkenrulle. Læg dem derefter på en rist i køleskab for at tørre mindst 6 timer gerne 24 timer..

Det optimale var et tørrer skab, men hvem har lige det.

Hvis fisken ikke er tør bider røgen ikke så godt på.

55 grader er optimalt – men mellem 50 og 60 er fint

Tænd røgeovnen (du kan også bruge en stor kugle grill-se længere nede). Sæt fisken ind så den lige kan tørre godt gennem mens ovnen varmer op. Når den når 80 grader tilsættes røgesmuld jeg bruger fin bøgesmuld).

Efter 5-10 minutter sættes temperaturen ned til 50-60 grader

Der skal være røgfyldt under hele processen

Der skal være fyldt med røg i hele perioden som vil være mellem 1 ½ time og 2 timer.

Efter de er færdig røget er de spiseklar. Og hold da op de smager godt.

Røgning i en (Weber) grill:

Brug et stegetermometer til at tjekke temperaturen.

Kom ca. 5-7 VARME kul i grillen. Skub dem ud til den ene side og kom fisken på i den anden side.

Kom røgesmuld på kullene. Det gør at de nedsætter varmen og udvikler masser af røg.

Du kan også styre det lidt bedre ved at komme smulden i en ”bakke” af stanniol og lægge oven på kullene.

Luk nederste spjæld en anelse op.

Øverste spjæld skal kun lige være en anelse åben.

Temperaturen kan styres lidt med disse to spjæld – prøv dig frem.

Hvis du mangler mere varme kommer du bare nogle flere kul på.

Men tag en stol og en kop kaffe med ud for du skal passe grillen hele tiden i de 2 timer det tager. Men det er også hyggeligt.

Print Friendly
This entry was posted in Røg, Teknik og tips and tagged . Bookmark the permalink.

2 Responses to Hjemme røget makrel – også på kugle grill

  1. Dennis F says:

    Hej Erland,

    Sikke en fin ovn du har fået lavet der:-)
    Kan du evt tage nogle flere billeder af den. også af delen hvor du opvarmer?
    Vil prøve om mine gamle smedeevner kan bruges til at lave sådan en.

    På forhånd tak