And og løg smager fantastisk. Så hvorfor ikke lave et andebryst og lave 3 forskellige løg til.
Forårsløg, brændt skalotteløg og en dejlig cremet løgsoubise.
Soubise er egentlig en hvid opbagt sovs med løg pure. Men jeg vil lave en mere cremet version.
4 personer 2 andebryster 1 andelår Kartofler 8 forårsløg Skalotteløg Fløde Frisk oregano eller brøndkarseAnd:
Læg andebrystet med skindsiden nedad og sæt panden på blusset. Steg brystet 10-12 minutter på skinsiden og steg yderligere 5-8 minutter på kødsiden. Lad derefter hvile i 10 minutter.
Løg og kartofler:
Skær kartofler i stave og kog dem al dente.
Kom de kogte kartofler, forårsløg og skalotteløg (delt i to) på panden hvor du stegte anden. Lad det hele stege i andefedtet.
Løgsoubise:
Jeg laver en lille fond med andelåret og nogle grøntsager. Kog låret i et par timer og sigt fonden. Kog den ned til ca 1 dl.
Snit løgene fint og steg dem i smør uden de tager farve.
Kom fond og 1 dl fløde ved og kog til løgene er meget møre.
Blend det og sigt gennem finmasket sigte.
Kog til passende konsistens og smag til med salt/peber.
Anret:
Kom sourbise over hele tallerkenen. Skær anden ud i små firkanter og placer oven på sourbisen.
Kom de andre løg og kartofler på og pynt med oregano eller brøndkarse.