Åben ravioli med sort pasta, seafood og hummerbisque

Sort paste giver en dejlig kontrast til fisken og hummersaucen. Mange er lidt bange for at lave sort mad – personligt er jeg langt mere bange for en postkasserød pølse.

 4 personer

Pasta:
100 gram mel, 1 æg, en spsk. Olivenolie, blæksprutteblæk
 
8 jomfruhummer
1 rødspætte filet
2 fed hvidløg
 
Sauce:
1 glas cognac
¼ piskefløde
1 gulerod
persillestilke
en pastinak
1 tomat
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
5 peberkorn
Hvidvin

 

Pasta:

Mel æltes med æg, olie og blæksprutteblæk.

Filmes og lægges på køl i mindst 1 time.

Rul den tyndt ud, gerne på pasta maskine, men går udmærket med kagerulle.

Skær den i kvadrater på 5×5 cm. Læg dem til side og lad tørre lidt.

På med lidt cognac

 

Tænd cognac

 

Sauce/Hummerbisque:

Når halerne er taget ud af jomfruhummerne smider vi alle skaller i en varm gryde og brænder den godt af. Samtidig flamber jeg hummerne med cognac. Så kommer jeg resten af ingredienserne i og hælder hvidvin i til det dækker.

Kog i 15 minutter og lad køle ned, kog igen i 15 minutter og sigt derefter væsken fra. Kog væsken ned til der er en dl tilbage. Vi skal ikke bruge så meget til retten så vi kan lige så godt koncentrerer den meget.

Kom fløden i og kog til passende konsistens. Smag til med salt (ikke meget)

 

Fisken og hummerhalerne:

Smør og 2 fed presset hvidløg kommes på en pande. Når smør er smeltet (ikke branket) kommes fisken på sammen med halerne. De skal have få minutter.

Anret:

Umiddelbart før servering koges pastapladerne i 2 minutter.

Kom en plade nederst og anret et lille stykke rødspætte og 2 jomfruhummerhaler oven på.

Kom et stykke paste oven på og hæld hummerbisque ved.

Pynt evt. med lidt basilikum

Print Friendly
This entry was posted in Forretter and tagged , , , . Bookmark the permalink.

9 Responses to Åben ravioli med sort pasta, seafood og hummerbisque

  1. Klidmoster says:

    Det er SMUKT! Jeg er vild med sort pasta – det ligner læder eller lakrids.

    • Erland says:

      det synes jeg også. Men der er selvfølgelig andre meninger så snart man bevæger sig væk fra det sikre :-) men sådan skal det være :-)
      Erland

  2. Deborah says:

    Hm, det er nok mig, der er “snerpet”, men tanken tiltaler mig altså ikke. Men flot – helt sikkert. Men nok også fordi, jeg generelt ikke bryder mig om blæksprutte. Men grøn med spinat eller rød eventuel, ville jeg synes far fint :)

    • Erland says:

      fair nok :-) men undre mig over at sort er frastødende for mange. Mens de gnasker røde pølse og meget andet i sig. Det røde i fx campari er skjolde fra døde lus. Så hellere blæk :-)
      Erland

  3. Sjønne says:

    Man kan købe blæk her: http://troeffelhuset.dk/product_info.php?cPath=23&products_id=48

    og så kan man jo lige smide en håndfuld sommertrøfler i kurven når man er igang alligevel heheh

    Top lækker Ravioli der! Ser vildt smukt ud :)

  4. Piskeriset says:

    Sort pasta er så smukt på en tallerken! Jeg er ret imponeret over, at du selv har lavet det – hvor har du dog fået blæk fra?

    • Erland says:

      ja sort mad er smukt :-)
      går fået mit blæk fra Italien. Men mener et kan bestille det hos din fiskehandler.
      Du kan vist købe en dåse blæksprutte i eget blæk og så bruge det blæk til pasta. Men ved ikke lige hvor man kan købe det.
      Erland

  5. Pingback: Åben ravioli med sort pasta, seafood og hummerbisque | Madbevægelsen -- danske madblogs