Flammkuchen med Salat

flamenkuchenTarte Flambée eller Flammkuchen

Her med Gruyère som er en ost med sød nøddeagtig smag – erstat de evt. men Emmentaler

Jeg laver den i en gasgrill der kan komme over 300 grader så den får sine karakteristiske brændte kanter
Men kan sagtens laves i en ovn ved fuld styrke

flamenkuchen-3

4 personer/2 stk:
Dej af 10g gær
3 dl vand
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
100 g Tipo 00 mel
400 gram hvedemel
Friskost-creme:
250 gram yoghurt (jeg bruger en 10%)
125 g cremefraiche 38%
1 æggeblomme
1 spsk. olivenolie
Revet musketnød
salt/peber
Fyld:
200 gram god røget bacon
2 alm løg
50 g revet Gruyère eller Emmentaler
Rosmarinblade fra ca. 3-4 stilke
Salat: Alt efter sag og årstid. Her: Grillet peberfrugt, forårsløg, ruccola, rød chili, blomkål
Vinaigrette: 1 tsk sennep, 2 tsk citronsaft og 1,5 dl olivenolie pisket sammen

flamenkuchen-2
Dejen:
Rør gæren ud i lunt vand tilsat olie
Rør halvdelen af melet i og derefter saltet
Ælt resten af melet i – juster evt. men mel/vand
Ælt det godt og længe
Lad det hæve ca. 1 time til dobbelt størrelse

Rul den ud og kom den på et stykke bagepapir.

Friskost-creme:
Pisk ingredienserne sammen og smag til med salt, peber og muskatnød.

Fyld: Skær bacon i små stave, ikke for tynde.
Flæk løgene og skær i tynde skiver, så du får halve løgringe.
Steg dem på en pande men kun lige så løgene begynder at blive klare.

flamenkuchen-head

Samle retten:
Kom friskost på den udrullede dej. Fordel osten og derefter baconfyldet og drys hakket rosmarinblade på.

Bagning:
Opvarm en ovn til højeste temperatur – 250 grader sammen med en bageplade.
Tag dejen, der ligger på bagepapir, og overfør den hurtigt til den varme bageplade.
Skal have mellem 10 og 15 minutter.
Den må gerne blive lidt brændt i kanterne.

I grillen skal den bare ind ved fuld styrke på bageplade eller direkte på rist
Sluk for midterste blus – ellers bliver de sort i bunden

salat

 

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *