Andebryst med Pasta og Ricotta

andebryst-med-pasta-og-ricotta

Ricotta og spinat er klassisk fyld i Cannelloni.
Men hvorfor ikke bruge det i en ret med f.eks. Fettuccine eller anden pasta

4 personer
4 andebryster
Pasta – lav selv eller køb frisk pasta
Pasta lav selv: 300 g mel Tipo 00, 3 æg, 1 spsk olivenolie
250 gram Riccota
1 citron
1 spsk friskrevet parmesan + til pynt
200 gram spinat
Muskatnød
1 løg i fine tern
2 fed hvidløg i tynde skiver
1 spsk pinjekerner

Andebryst:
Fjern hinder på kødsiden og rids skinsiden.
Kom på en kold pande og sæt over medium/høj varme til skindet er gyldent
Vend og sæt brystet i ovnen ved 130 grader til den opnår en kernetemperatur på 58-60 grader
Lad kødet hvile 10 minutter før udskæring

fettuccine-homemade

Pasta:
Ælt melet med æg og olie til en sammenhængende dej, juster evt med vand
Ælt den godt igennem 5-7 minutter
Læg en i en frysepose og lad den hvile 1 time på køkkenbordet
Rul den tyndt ud med kagerulle eller pastamaskine
Skær den i ca.1 cm bredde, med maskine eller rul den udrullede dej sammen og skær med kniv
Her bruger jeg en trærulle med riller
Pastaen skal koge ca. 3 minutter

andebryst-med-pasta-og-ricotta-1

Sovsen:
I olivenolie steges løg og hvidløg til løget i 5 minutter uden det tager farve
Kom citron, parmesan og ricotta på og varm igennem
Kom den kogte pasta i sovsen sammen med skyllet spinat
Vend det hele godt rundt og varm 1-2 minutter mere så spinaten falder sammen
Krydr med salt, peber og friskrevet muskatnød

Pinjekerner
Rist dem på en tør pande så de lige begynder at tage farve

Anret
En skefuld pasta/sovs på en dyb tallerken
Skær andebrystet i skiver og anret det ved siden af pastaen
Drys med pinjekerner og parmesan

I glasset en hvid Bourgogne fra Chassagne Montrachet, La Romanée 2017

bourgogne-chassagne-montrachet-la-romanee-2017

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Andebryst med Pasta og Ricotta

  1. Frank Pedersen says:

    Hej Erland,
    Lang tid siden, her på siden! Håber du har det godt! Vh. Frank Pedersen

    • Erland Hansen says:

      Hej

      Det går fint – har bare en lang periode med meget arbejde og løb lidt træt i at udgive opskrifter hele tiden :-)