Andebryst med Søde Hasselback kartofler

and-med-soedekartofler-2

Sødekartofler lavet som Haselback kartofler – smager forrygende

Andebrystet er et supreme andebryst – dvs. at første vingeled er med – det giver lige en mere saftigt stykke bryst

Men man kan sagtens lave det med almindeligt godt andebryst

4 personer
4 Supreme andebryst, andebryst med første vingeled
4 sødekartofler eller 2 store
1 tsk røget paprika
2 spsk Friskrevet parmesan
Olivenolie
1 bundt Kørvel
Sovs:
2 andelår (kødet kan bruges til en anden ret eller pålæg)
1 løg, stilke fra kørvlen
2 dl portvin
1 spsk smør i tern

and-med-soedekartofler-1

Andebrystet:
Fjern hinder på kødsiden og rids skinsiden.
Kom på en kold pande og sæt over medium/høj varme til skindet er gyldent
Vend og sæt brystet i ovnen ved 130 grader til den opnår en kernetemperatur på 58-60 grader
Lad kødet hvile 10 minutter før udskæring

Sovs:
Svits andelår godt af
Skær løg i både og svits skærefladerne godt af – de må gerne blive lidt sorte
Kom vand på så det lige dækker og kog 1,5 time
Sigt vandet i en finmasket sigte
I en gryde kommes portvin som koges ned til det næsten er en sirup
Kom fonden på og kog ned til ca. 2 dl
Tag af blusset og pisk kolde smørtern i til sovsen tykner lidt
Server straks

Sødekartofler:
Skær en masse tynde skiver men skær ikke helt igennem.
Lettest hvis man f.eks. lægger noget der hindre man skære igennem – f.eks. tyndt spækbræt, spisepinde etc.
Kom dem i en frysepose med paprika og olie og masser det hele godt om kartoflerne
Læg dem på et fad og drys med parmesan.
Sæt i ovnen ved 180 grader til de er møre – ca. 35-45 minutter alt efter størrelse

Anret:
Skær brystet ud op til vingebenet – drys med salt
Kom sovs på en lun tallerken og placer bryst samt sødekartoffel
Kom kørvel på

and-med-soedekartofler-3

Print Friendly
This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *