Citroncremetrifli

citroncreme-trifli

Jeg elsker citron. I desserter på kød, i salater, i drinks etc.
Her en dessert med masser af citronsmag

4 portioner
4 -5 økologiske citroner
4 æg + 2 æggeblommer (gem hviden til mrenge)
300-305 gram sukker
125 g smør
Vaniljecreme:
1/4 l piskefløde
200 g græsk yoghurt 10 %
2 spsk flormelis
1 vaniljestang eller 1 tsk vaniljepasta
Marenge:
De overskydende 2 æggehvider
100 g sukker
Crunch:
En håndfuld hasselnødder
Sirup – ex. agavesirup eller honning

citroncreme-trifli-3

Citroncreme:
I en tykbundet gryde kommes reven skal fra 1 citron sammen med saften fra alle 4-5 citroner
Skær smør i tern og kom i gryden sammen med sukker og æg
Varm forsigtigt det hele op til det tykner (skal ca. ramme 84-85 grader)
Hvis det bliver for varmt skiller det af og æggene bliver til røræg
Tag det af blusset og hæld det straks i en skål så det ikke bliver varmere
Køl det helt af – så vil det tykne endnu mere

Vaniljecreme:
Kom fløde, yoghurt, flormelis i en skål
Skrab korn ud af vaniljestangen og kom i
Pisk det hele til en creme, ikke for tyk

Marenge:
Pisk æggehvider og kom sukker i lidt efter lidt til en tyk marenge
Kom i en sprøjtepose/frysepose – gerne med stjernetyl

Crunch:
Rist nødderne på en tør pande og hak dem bagefter groft

citroncreme-trifli-2

Samle desserten:
Kom en skefuld af nødderne i bunden af et glas og dyp med lidt sirup/honning
Kom et lag vaniljecreme på og citroncreme oven på
Kom igen et lag vaniljecreme på og flere nødder/sirup/honning
Slut af med at sætte dutter af med marenge
Hvis du har en creme brulee-brænder kan man lige give marengen lidt farve

Print Friendly
This entry was posted in Desserter and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *