Entrecote med kål og syltede kartofler

grillet-entrecote-med-syltet-kartoffel-og-kaal

Jeg havde i hast købt nogle entrecote i supermarkedet – de var godt nok tynde i forhold til dem jeg køber hos slagteren.
Så i stedet for en god saftig tyk bøf som jeg havde forestillet mig måtte jeg lave lidt om på menuen

2 personer
Entrecote eller anden mør bøf
Fetaost
Olivenolie
Oregano
Estragon
Kryddersmør: smør, hakket estragon og god salt(her Læsø sydesalt)
Kål: 1/2 lille spidskål, 1 spsk æbleeddike, 1 tsk fenikelfrø, 1/2 tsk salt
10 Nye Kartofler eller små kartofler
5 grønne asparges
5 radiser
Lage: 2 dl æbleeddike, 2 dl vand, 2 dl sukker

Syrligt kål:
Skær kålen i meget tynde strimler.
Kom det i en skål med eddike, salt og fennikelfrø
Knug kålen nogle minutter og sæt på køl mindst 1 time – gerne til næste dag

grillet-entrecote

Kartofler og asparges i lage:
Kog lagen op så sukker smelter og køl ned.
Kog kartoflerne al dente og køl af og del dem i 2 så lagen kan trænge bedre ind
Kom kartofler og grønne asparges skåret i mundrette stukker, i lagen
Lad lagen stå på køl mindst nogle timer gerne til dagen efter
Kom snittede radiser i nogle minutter før servering
Sigt lagen fra ved servering

Bøfferne:
Steg bøfferne på pande eller grill så de stadig er røde i midten
Skær dem i tynde skiver og bland dem straks med fetaost oliven olie, hakket estragon og oregano

grillet-entrecote-med-syltet-kartoffel-og-kaal-2

Kryddersmør:
Mos smør sammen med estragon og salt
Rul i film eller staniol og læg på køl

Anret:
Kom kødet på en tallerken sammen med kål og syltet kartoffel
Kom en skive kryddersmør oven på kødet

I glasset – tog hul på en kasse Bordeaux fra Château d’Issan 2012 – den kan sagtens ligge nogle år endnu. Havde egentlig sagt tidligst 2022

chateau-dissan-2012

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *