Dette er en lidt fordansket udgave af en sardinsk klassiker
Jeg kunne ikke finde røde kartofler (Desiree, Lunarossa, Sarpo Mira eller Senna)
Svært at finde Pecorino Fresco, så brugte så den Pecorino vi kender som minder om Parmesan
Men det er en pasta med moset kartoffel, ost og mynte
Normalt serveret med tomatsovs – men tomater lige nu er ikke super smagsfulde
Jeg valgte så at lave en slags “Alfredo” sovs blot med lidt tilsat citron
Altså smør, pastavand, pecorino og citronskal
Pasta og kartoffelmos…smager 100 gange bedre end det lyder
4 personer
Pasta: 300 gram mel (200 g hvedemel og 100 g fin formalet durum), vand, 1 spsk olivenolie
Fyld: 2-3 bagekartofler, 2 spsk friskrevet pecorino, 10 mynteblade, 1 fed hvidløg, 2 spsk olivenolie
Sovs: Smør, Pastavand, friskrevet pecorino, 1 citron
På toppen: Pinjekerner og mynteblade
Pasta: ælt melet med olie og tilsæt vand til dejen hænger sammen.
Ælt den godt og grundigt og læg i frysepose og lad den hvile 1-2 timer på køkkenbordet
Rul den tyndt ud (lettest på pastamaskine – men kan gøres med kagerulle)
Udstik (f.eks. med et glas) cirkler på ca. 10-12 cm
Fyld:
Bag kartoflerne og tag skindet af
Mos dem med osten, knust hvidløg og olie
Hak mynten og rør i og smag til med alt/peber
Lav Culurgiones:
Se billedet.
Kom en god klat kartoffel midt på pastapladen
Start med at trykke ind i den ene ende og “fold” siderne ind over
Svært at forklare men hvis man ser på billedet og prøver sig lidt frem går det.
Hvis der er for meget kartoffel bliver det presset ud når man næsten har lukket hele pakken
Kogning:
Saltet vand koges op. Culurgiones kommes i og skal simre ca. 5 minutter
Alfredo Sauce:
Kom 3-4 spsk smør på en pande og smelt uden det tager farve.
Tilsæt friskrevet pecorino under omrøring og juster med pastavand til en cremet sovs opnås
Smag til med citronsaft
Pinjekerner: ristes på en tør pande
Anret:
Kom nogle Culurgiones på en lun tallerken og sovs over
Drys med pinjekerner og mynteblade