Andeburger med sovs

andeburger-med-sovs-2

Burger med sovs synes at være en trend for tiden.
Så kan man jo lige så godt lave en velsmagende andesovs til en andeburger.

Rødkål kan man let lave selv eller købe en god en af slagsen.

andeburger-med-sovs-3

4 personer
4 andelår
1 løg
1 gulerod
5 peberkorn
2 laurbærblade
4 gode burgerboller
Ruccola
Mayonnaise – lav evt. selv SE HER 
Sovs
Fond fra kogning af andelår
1/2 dl balsamico
1/2 piskefløde
evt. kulør
Rødkål
1 portion:
1 rødkålshoved
1/2 liter økologisk eddike
ca. 400 gram sukker
1-2 dl koncentreret saft efter smag – jeg bruger solbærsaft
1 tsk salt
1/2 citron

andeburger-med-sovs

Andelår:
Giv andelår stegeskorpe sammen med halveret løg og gulerødder
Dette er for at give sovsen/fonden lidt farve
Kom vand på så det dækker og kog 2 timer
Tag lårene op og sigt fonden
Fjern og kasser skind og pluk kødet af lårene.
Fjern det øverste andefedt på kogelagen/fonden
Fedtet skal bruges i rødkålen

Sovs:
Kog balsamico ned til det næsten er en sirup.
Kom fonden på og kog ind til ca. 2 dl
Kom fløde på og kog til det begynder at tykne
Kom evt. kulør i hvis sovsen er for bleg
Smag til med alt og peber

andeburger-med-sovs-1

Rødkål:
Del rødkål i 4 og skær stokken af. Snit kålen som du ønsker, jeg snitter ikke alt for fint.
Kog rødkålen ca. 1/2 time i eddiken, den skal ikke dække, der kommer en del væske fra kålen også.
Rør med en grydeske nogle gange under kogningen.
Kom sukker, saft, salt, citronskal fra en citron og citronsaften ned til kålen og kog yderligere 20-30 minutter alt efter hvor mør du vil have rødkålen.
Smag på den, den skal ikke være sur.
Rengør glas og skyl med f.eks. lidt vodka (eller atamon).
Kom rødkålen i og fyld efter med kogelagen (også her kan man komme atamon i kogelagen – men det bestemmer man selv)
Kom låg på og sæt på køl mindst et par dage.
Når det skal bruges i burgeren kan man med fordel varme op og komme lidt andefedt i kålen.

Samle burgeren:
Varm bollerne
Underbollen lægges på en tallerken og ruccola oven på
Andekødet varmes kort på en pande og kommes oven på
Den lune rødkål kommes oven på
Slut af med overbollen der er smurt med rigeligt mayonnaise
Kom sovs på og server straks

I glasset:
Ribera del Duero, Hacienda de Monasterio, Reserva ESPECIAL 2010

hacienda-monasteria-2010

Print Friendly
This entry was posted in Fond og Saucer, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *