Andebryst med Sauce Nage

andebryst-med-sauce-nage-2

Sauce nage er en dejlig sovs som ofte bliver serveret til fisk, men også dejligt til et andebryst.
Her serveret med rysteribs, men hvis de ikke lige er i sæson kan andet bruges eller udelades

4 personer
2 stk andebryst
250 gram spinat
Ribs – 4 stilke med ribs
2 dl perlespelt
1-2 spsk sukker
1 fed hvidløg
Muskatnød
1 lille løg
1 gulerod
2 dl hvidvin
1 tsk æbleeddike
1 spsk Hakket persille
25-50 gram smør
Ca. 1 -2 tsk sukker

Andebryst:
Fjern eventuelle sener på kødsiden og rids skindet.
Kom brystet på en kold pande og steg ved middel varme til skindet er gyldent, 8-10 minutter.
Vend kødet og steg videre i ca. 8-10 minutter
Tag kødet af panden og lad kødet hvile 10 minutter før udskæring.

Sauce Nage:
Skær løg og gulerod i meget små tern og kom dem i en gryde
Kom vin og eddike på og kog ned til ca. 1/3
Tag af blusset og kom hakket persille i samt kolde smørtern under omrøring/piskning
Når saucen tykner let skal der ikke mere smør i
Smag til med salt ,peber og sukker

Spinat med perlespelt:
Kog perlespelten i 4 dl vand i 20 minutter.
Skyl spinaten og damp den i en gryde med det vand der hænger ved.
Hæld overskydende vand fra og kom en klat smør i sammen med finthakket hvidløg
Kom den kogte perlespelt ned til spinaten
Varm igennem og smag til med lidt friskrevet muskatnød samt salt og peber

andebryst-med-sauce-nage-1

Rysteribs:
Ribs skylles og vendes med sukker.
Sættes på køl mindst 1 time

Anret:
Kom spinat/perlespelt på en lun tallerken og et par skiver and oven på
Kom sauce nage på og ribs på toppen

Print Friendly
This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *