Torsk med cremet sennepssovs

torsk-med-sennepssovs-1

På denne måde er vi lang fra den gamle kogte torsk mange med gru kender.
Her er det saftig torsk med en fed cremet sovs
Og så er denne let at lave

Jeg bruger her syltede skorzonerrødder, men brug andet f.eks. asparges grønne eller hvide

4 personer
ca. 500 gram torske loins
1 glas hvidvin
2-300 gram spinatblade
1 fed hvidløg i tynde skiver
Muskatnød
Dild
Syltede skorzonerrødder – eller f.eks. asparges
Sovs:
2 dl fløde
3 æggeblommer
Grov sennep
1 skalotteløg i fine tern

torsk-med-sennepssovs-head

Torsken:
Skær i 4 stykker
Drys med salt og sukker og sæt på køl nogle timer
Kom dem i ildfast fad sammen med 1 glas hvidvin
Sæt i ovnen ved 170 grader til de er lune i midten og falder fra i flager ved let tryk
Det tager ca. 5-6 minutter

Spinat:
Dampes med det vand der hænger ved efter skylning
De dampes kun kort til de falder sammen
Kom en lille klat smør ned sammen med hvidløg og lidt revet muskatnød.
Smag til med salt/peber

torsk-med-sennepssovs-3

Sovs:
I en pande steges hakket skalotteløg i olie til de er møre uden de tager farve.
Tag panden af blusset og køl lidt af
Rør fløde og æggeblommer sammen og hæld på panden
Varm forsigtigt op til det tykner lidt – ikke for varmt da det så kan skille
Tag af blusset og rør sennep i og smag hvor meget sennep du synes den skal have

Skorzonerrødder – syltet:
Skræl skorzonerrødder og kom dem i vand med citronsaft.
Kog dem al dente
Kom dem i rene glas.
Kog en lage af 1 del eddike, 1 del vand og 1 del sukker
Når lagen er kølet noget ned kommes den over skorzonerrødderne
De skal helst stå mindst en uge inden de bruges.
Så man kan også til denne ret bruge de friskkogte skorzonerrødder.

Anret som på billedet

I glasset en chardonnay fra Domaine Cordier, CLOS du Four, MACON Milly-Lamartine

cordier

Print Friendly
This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *