Hjemmelavet Paccheri med kødfyld

paccheri-med-koedfyld-2Paccheri er et rør på ca 5 cm i højden og en diameter på nogle cm – nogle siger: som en haveslange klippet i stykker.

Man kan få den tørret, men her laver jeg dem selv.
Så brug den tørrede eller frisklavet alt efter temperament og tid

Her laver jeg fyldet af hakket oksekød, soffritto (løg, gulerod, bladselleri), bacon, god fersk pølse og ærter
Fyldet kan man ændre alt efter lyst. F.eks. kunne det være en lettere udgave med ricotta og spinat

paccheri

4 personer
300 gram Paccheri pasta
Lav evt. pastaen selv:300 gram mel (50/50 durum/Tippo 00), 3 æg, 3 spsk olivenolie, 1 tsk salt
Fyld:
100 hakket gram oksekød
2 skiver bacon
2 gode ferske kødfyldte pølser f.eks en Italiensk Salsiccia
Soffritto. 1 løg, 1 gulerod, 2-3 bladselleri
2 fed hvidløg
1 dl ærter
1 dåse flåede tomater
På toppen:
1-2 dl Bechamelsovs – 1 spsk smør, 1 spsk mel, mælk, muskatnød
Basilikum pesto
Friskrevet parmesan

Pastaen:
Hvis der bruges tørrede skal de først lige forkoges – ca. halvdelen af hvad der står på pakken
Frisk pasta skal ikke forkoges
Frisklavet Paccheri:
Bland melet og pisk æg/olie/salt i med en gaffel
Ælt dejen grundigt og sæt til hvile 1/2-1 time på køkkenbordet
Rul pastaen ud men ikke helt tyndt som til f.eks. tagliatelle.
Skær den ud i rektangler – test hvor store de skal være
Rul nu pastaen omkring noget som har den rette tykkelse – jeg bruger bare pegefingeren
Nu har du noget der ligner et rør (mini Cannelloni)
Sæt stykkerne til tørre en times tid eller mere (kan sagtens holde sig på køl 1-2 dage eller på frost 2 måneder)

paccheri-med-koedfyld-1

Fyld:
Steg bacon og kom soffritto ned og stege med nogle minutter sammen med fint snittet hvidløg
Skær pølserne op og tag kødet ud.
Steg pølsekød og oksekød med til det får farve
Kom tomater på og lad det småsimre 1 time eller mere
De sidste 2 minutter kommes ærterne i
Smag til med salt og peber

Bechamel sovs:
Smelt smør uden det tager farve og rør melet i
Kom mælk på lidt efter lidt til du har en halvtyk sovs.
Kog den igennem på svagt blus under omrøring
Smag til med salt/peber og revet muskatnød

Samle retten:
Kom en lille smule olivenolie i bunden af et fad
Kom Paccheri i så de står op og kan modtage fyldet.
Fordel fyldet så alle Paccheri er fyldt op
Hæld lidt sovs ud over det hele – det skal ikke svømme i sovs
Kom klatter af basilikum pesto på og drys med friskrevet parmesan

Sæt i ovnen ved 180 grader ca 20-30 minutter til osten er gylden

Server evt lidt salat til

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *