Spaghetti Aglio e Olio

pasta-aglio-e-olieo1

Ja måske hedder den med rette egentlig “Spaghetti Aglio, Olio e Peperoncino” men i daglig tale blot “Spaghetti Aglio e Olio”

En pastaret med ganske få ingredienser, ikke en restaurant ret men en hurtig dejlig hverdags pasta.
Man kan finde mange forslag på nettet hvor man f.eks. kommer pinjekerner i, citron eller masser af parmesan…

Den originale ret startede med pasta, olie og hvidløg. Senere er der kommet chili og persille i.

Så den originale ret er en god tørret spaghetti, hvidløg, koldpresset olivenolie, chili og persille
Nå ja det er aldrig helt enkelt i Italien, nogle kommer hakkede ansjosfileter i, nogle mener der skal salt i.
Hvis man ønsker citron i er retten nærmest “Aglio olio e limone”

Der skal ikke parmesan i retten, men hvis man brænder for det kan man da godt drysse lidt på den færdige ret.

pasta-aglio-e-olieo4
4 personer
300 gram spaghetti af god kvalitet
3 fed hvidløg
1 lille frisk eller tørret chili
1 lille bundt Persille
3 spsk. olivenolie
Optional: friskrevet parmesan

pasta-aglio-e-olieo2

Kog pastaen al dente i saltet vand efter anvisning på posen

Hvidløgene skæres i meget tynde skiver.
Kom olien i en stor stegepande der kan rumme pastaen efterfølgende.
Kom hvidløg i og varm stille og roligt op, hvidløg skal ikke tage farve (ikke ret meget)
Kom hakket chili i olien og steg med lidt ved lav varme.

Når pastaen er al dente kommes den over i olien og vendes rundt sammen med hakket persille.
Kom lidt af pastavandet i som sammen med olien er sovs

Serveres straks i en dyb lun tallerken

Drys nu bare den parmesan over hvis du slet ikke kan lade være……

pasta-aglio-e-olieo3

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.