Syltet torsk med rød pebersovs

syltet-torsk-med-roed-pebersovsDette er en god måde at tilberede hvid fisk.

Den bliver tilberedt til perfektion og ingen risiko for tør fisk

Her serveret med en simpel rød pebersovs.
Jeg tilsætter ikke fond eller fløde, så det er “kun” den intense smag af rød peber.

Basilikumbladene kan man også servere som de er hvis men ikke vil stege dem som anvist

basilikum-2

2 personer
2 stykker torskefilet a 100-150 gram
Syltelage: 2 dl æbleeddike, 2 dl vand, 2 dl sukker
1 Squash
2 røde peberfrugter
Olivenolie
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
Basilikumblade

Torsk:
Kog syltelagen op og hæld over torsken.
Lad det køle af og sæt det derefter på køl til den skal bruges

Squash:
Skær squash i skiver og vend dem i olie.
Steg dem på en (grill)pande til de er møre

roed-peber

Rød peber sovs:
Grill peberfrugterne på en grill eller under ovnens grill til de er helt sorte
Kom dem i en plastpose til de er kølet noget af så de kan håndteres
Gnid det sorte skind af og fjern frø så du kun har det røde bløde peberkød tilbage
Steg hakket skalotteløg og fintsnittet hvidløg i en god olie.
Det skal stege ved lav varme så de ikke får farve
Blend nu olie, løg, hvidløg og peberfrugter
Pres massen gennem en finmasket sigte

syltet-torsk-med-roed-pebersovs-2

Stegte basilikum blade:
Kræver en køkkenfilm der kan tåle varme.
Spænd et lag film ud over en tallerken
Dyp/pensl basilikum blade med olie og kom dem på den udspændte køkkenfilm.
Træk et lag køkkenfilm over basilikumbladene så de er presset helt fladt. Prik et par huller mellem bladene så damp kan slippe ud.
Giv dem en tur i mikrobølgeovnen ved fuld varme i ca. 3 minutter
Tag dem af og læg dem på fedtsugende køkkenrulle og kom et stykke køkkenrulle oven på også.
Efter afkøling er de klar til servering

basilikum

Anret:
Kom en skefuld rød pebersovs på en tallerken
Kom nogle stegte squash skiver på og torsken oven på dise
Pynt med basilikumblade
Server evt. et stykke brød til

I glasset en Riesling fra Domaine Zind Humbrecht, Turckheim 2008

zind-humbrecht-riesling

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.