Svinemørbrad med cremet polenta

svinemoerbrad-polenta-1

Svinemørbrad er en fin spise og kan tilberedes på mange måder.
Her med svampe og en cremet polenta.
Polenta smager ikke af meget i sig selv så den skal lige piftes lidt op.

4 personer
200 gram polenta
Urter – her persille, purløg og basilikum
1 lille håndfuld friskrevet parmesan
En god klat smør
1 stor svinemørbrad
2 stængler rosmarin
1 fed hvidløg
2-300 gram svampe f.eks portobello, markchampignon, kantareller …..
2 spsk balsamico
1/2 dl portvin
1/2 liter fond – kylling eller okse
1 god klat smør

svinemoerbrad

Kødet:
Svits kødet så det får stegeskorpe hele vejen rundt
Skær et fed hvidløg over og gnid kødet med skærefladen
Bind rosmarin på kødet og kom et par klatter smør oven på
Sæt i ovnen ved 150 grader til kødet har en kernetemperatur på 50-60 grader
Lad det hvile 10 minutter før udskæring

Polenta:
Kog polentaen efter anvisning på posen
Før servering kommes urter, parmesan, citronskal og smør i
Smag til med citronsaft, salt og peber

svinemoerbrad-polenta-2

Sovsen:
Skær alle svampe ud i små tern og steg dem på en tør pande.
Når de har afgivet al deres væske kommes lidt olivenolie på og de steges nogle minutter.
Kom balsamico og portvin på og kog det næsten helt væk
Kom fond på og kog ind
Lige før servering kommes en god klat smør på

Anret som på billedet

I glasset en Bordeaux, Pauillac, “Reserve de Comtesse de Lalande” 2009
2.vin fra 2.cru Slottet “Pichon Loungeville LaLande”

reserve-de-la-comtesse-2009

Print Friendly
This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.