Hummerbisque med jomfruhummer crustillant

crustillant-jomfruhumer-2

Jeg havde hummerskaller i fryseren og synes det var tid til at lave en bisque.
Hummer er dyre og jomfruhummer er lidt billigere, så jeg købte nogle jomfruhummerhaler.
Tanken var at de blot skulle steges og kommes i bisquen.
Men nu blev det lidt anderledes og blev i stedet til 2 retter

En bisque og derefter indbagte jomfruhummer i filodej

Startede dog lige med et par limfjordsøsters med citronsaft, æbletern, olivenolie, små tern af grønne tomater

limfjordoesters

 

4 personer
Bisque:
Skaller fra 1 hummer eller fra en håndfuld jomfruhummer
1 skalotteløg
1 gulerod
persillestilke
1 tsk. tomatpuré
1/4 l fløde
1/2 flaske tør hvidvin
1 glas cognac eller Pernod
1 citron
Crustillant:
1 pakke filodej
10 – 15 Jomfruhummerhaler afhængig af størrelse
1 fed hvidløg
1 gulerod
1 skalotteløg
Citron
Pynt:
Valnødder ristet på en tør pande
Kørvel
Olivenolie
Brød til bisque

hummer-bisque

Bisque:
Varm olie godt op. Kom skallerne i og svits dem godt af.
Kom tomatpuré og lad også dette svitse godt af.
Kom nu et glas cognac/pernod i og sæt ild til (flambér).
Kom så skivet gulerod, snittet løg, persillestilke og peberkorn i.
Kom en halv flaske tør hvidvin på og top med vand.

Kog i 20 minutter. Skum urenheder der dannes på toppen.
Lad det køle lidt af og giv blandingen en tur med grydeskeen – så får du al smagen ud i bisquen.
Sigt det hele i en finmasket sigte.

Nu skal bisquen koges ned og når der er ca. 2 dl tilbage tilsættes den samme mængde fløde.
Kom saft fra 1/2 citron i – det hjælper også lidt på konsistens da citronen får fløden til at tykne lidt.
Kog en smule ind men husk det skal være en suppe og ikke en tyk sovs.
Smag til med salt, peber og citronsaft.

crustillant-jomfruhumer-1

Jomfruhummer crustillant:
Tø filodej op
Tag skallen af jomfruhummerhalerne og hak dem groft
Hak hvidløg. Skær skalotteløg og gulerod i meget små tern
I olivenolie steges gulerod, hvidløg og løg uden de tager farve.
Når løgene er blanke og gennemsigtige kommes de hakkede jomfruhummerhaler på og steger med i ca. 2-3 minutter
Kom saft og revet skaf fra 1/2 citron i og smag til med slat og peber.
Køl af
Lav tynde “forårsruller” af filodej og fyld, luk pakken ved at pensle med vand.
Steg dem i smør. Pas på de ikke bliver for mørke, det går stærkt

1. ret – Hummer bisque
Kom bisque i en lille dyb skål/tallerken og drys med hakkede valnødder
Dryp med olivenolie og kom kørvel på toppen.
Server brød til

2. Crustillant med jomfruhummer
Kom lidt bisque på en varm tallerken og en crustillant oven på
Drys med valnødder og pynt med kørvel

I glasset en extra brut Champagne fra Ulysse Colin, Blanc de blancs “les Pierriers”

ulysse-collin

Print Friendly
This entry was posted in Forretter, Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *