Kartoffel cannelloni med torsk og rygeost

torsk-kartoffel-canneloni

Torsk nænsomt dampet og blandet med rygeost for at få en let røgsmag.
Kan serveres helt enkelt med en salat, eller som her med rør af kartoffel.

4 personer
300 gram Torskefilet
2-3 spsk rygeost
2 store bagekartofler
1 citron
Purløg
Kørvel
Friseé salat
Vinaigrette: 1 tsk sennep, 1 tsk æbleeddike, olivenolie
Trøffe mayo (evt. lav selv mayo og smag til med trøffelolie) Hjemmelavet MAYO SE HER 
Drys med Chlorella, grøn alge (kan udelades)
Maltodexin med olivenolie (kan udelades)

Torsk/rygeost:
Kom torsken i ovnen ved 150 grader til den skiller i lamellerne
Køl den af og bland den med rygeost, hakket purløg, skal og saft fra 1 citron
Smag til med salt/peber

Kartoffel:
Skræl og skær bagekartoflerne i rektangler
Skær meget tynde skiver af kartoflerne, lettest med mandolinjern
Kog skiverne få minutter i saltet vand og køl af på et viskestykke

Cannelloni:
På et stykke køkkenfilm lægges 2 stykker kartoffel med lidt overlap.
Kom et par kørvelblade på og en klat torsk oven på.
Rul rullerne stramt og sæt på køl til de skal bruges.

torsk-kartoffel-canneloni-1

Salat:
Pisk en vinaigrette af sennep og eddike.
Kom olien i lidt af gangen indtil vinaigretten er tyknet.
Smag til med salt og peber
Vend friseé salat i

Anret:
Kom salat op en tallerken samt 2 cannelloni
Kom lidt kørvel på toppen
Trøffelmayo klatter
Drys evt med Chlorella og malto

I glasset en champagne fra Pierre Baillette, La Village

pierre-baillette-le-village

Print Friendly
This entry was posted in Forretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *