Rabarber crumble med rabarber sorbet

 

Fik fat i nogle flotte rabarber. Så skal vi da have sorbet :-) Men der skal også være lidt knas til, så det kunne være en meget meget enkel tærte uden bund. En rabarber crumble.

Jeg laver kun ½ liter sorbet – har altid så meget is og sorbet i fryseren. Hvis man ønsker kan man bare gange opskriften op.

Sorbet har dog den fordel frem for flødeis i fryseren, at hvis den krystalliserer kan man bare tø den op og kører den en gang mere ismaskinen.

Sorbet – ½ liter:
250 gram rabarber
100gram sukker – måske 125 gram hvis man er en sukkergris
1 dl vand
1 spsk. glucose eller honning
1 pasteuriseret æggehvide
½ vaniljestang med frø
 
Rabarber crumble:
400 gram rabarber
1 dl vand
½ dl honning
½ vaniljestang med frø
100 gram sukker
100 gram smør
10 gram hvedemel

 

Sorbet:

Kog sukker og vand op til sukker er oplæst.

Kom rabarber i og kog til de er møre.

Bland det hele og køl af – husk dog at tage vaniljestangen op først.

Kør på ismaskine og når den begynder at fryse kommes æggehviden i.

Æggehviden gør at sorbeten får en bedre konsistens.

Nogle kommer lidt citron i, jeg mener dog at der er rigeligt syre i rabarberen.

Man kan lave den uden ismaskine. Hæld den afkølede masse i en frysepose og frys. Ælt posen hver halve time til den er frosset.

Rabarber crumble :

Kog vand og honning sammen.

Skær rabarber i 1 cm store stykker og kom dem i. Kog med i få minutter s de lige netop afgiver lidt væske..

Lad afkøle men rør i de et ar gange imens, så lagen kommer rundt på alle rabarberstykkerne.

Læg rabarber stykkerne en tærteform.

Mel, sukker og smør køres i en foodprocessor til en crumble.

Fordel dette over rabarberene og stil i en 190 grader varm ovn i ca 25 minutter til den får farve.

Den ekstra saft der var har jeg sødet med mere sukker og kogt til en sirup.

Anret. Et stykke kage – 2 kugler sorbet og lidt sirup.

Print Friendly
This entry was posted in Desserter, Is - Sorbet and tagged . Bookmark the permalink.

3 Responses to Rabarber crumble med rabarber sorbet

  1. Irene says:

    Det ser virkelig lækkert ud… Må jeg spørge dig om noget?
    Når du laver Sorbet, er æggehviden så pisket stiv?
    Og når du bruger andet frugt end rabarbere, gør du så på samme måde og i hvilket mål(frugt i gram)?
    Tak for en god blog, nok danmarks bedste madblog efter min mening…
    Med venlig hilsen Irene

    • Erland says:

      Hej – og tak for de fine ord…

      Jeg har prøvet at piske hviden men det gør ingen forskel. Luften røres alligevel ud når maskinen drejer. Hvis man ikke bruger ismaskine skal man måske piske hviden.
      Jeg hælder altid hviden i midt i fryseprocessen. Isen bliver en smule lysere af dette.

      Jeg er meget dårlig til det med mål – smager mig altid frem og også derfor jeg ikke laver så meget kage. Kun ved molekylær madlavning bruger jeg mål og vægt.
      Men udgangspunktet for en sorbet kan være en grund sirup. Halvt vand og halvt sukker. Koger en sirup af 1 liter vand og 1 kg sukker og det passer til en 1 1/2 l sodavandsflaske som så kan stå klar i køleskabet.

      Så bruger jeg 3-4 dl af sirupslagen til 4-5oo gram frugt f.eks. jordbær/hindbær + vanilje+1æggehvide+citon.

      Altså hælder ca 3 dl i en gryde og så bær i og koger lidt op med vanilje og lidt citron- smager til med mere sirup – skal være sødere end du øsnker da kulden mindsker sødmen. (1,5 dl vand og 150 gram sukker)
      Normalt blender jeg massen og passerer det gennem fintmasket sigte.

      Ved citronsorbet(og andre sure ting) skal der nok ca. 1/2 liter sirup i – hvis du ikke laver sirup er det her 2,5 dl vand og 250 gram sukker (og smage til)

      Jeg må også sige at jeg tit laver relativ små portioner fordi gej hele tiden laver nye varianter og kan ikke spise al den is/sorbet – men det er jo et luxus problem

      Håber det giver dig svar på dit spørgsmål :-)

    • Irene says:

      Mange tak for svaret, du kan tro jeg kan bruge det….Min skål til min ismaskine er allerede smidt på frys, så mon ikke jeg snart skal i gang med at afprøve din opskrift..
      Tak skal du ha*
      Hilsen Irene