Rødspætterulle med sauce blanquette

roedspaette-med-sauce-blanquette-2

Sauce blanquette er en fin sauce til fisk og så er den nem og hurtig at lave
Jeg køber hele flåede rødspætter og skære filetere af for at kunne bruge skrog til fond.
Men få evt. fiskehandleren til dette og husk at få skrog med hjem.

2 personer
4 rødspættefileter
1 spsk flødeost ex. Philadelphia
2 tomater
100 gram slikærter
1 rødspætteskrog til fond
1/2 flaske hvidvin
Til fond: persillestilke, 1/2 skalotteløg, 5 peberkorn, 1 porretop (eller hvad man lige har)
125 g smør
1 dl fiskefond
2 æggeblommer
1,5 spsk cremefraiche
Citronsaft
4 kartofler
Persille
Langtidsbagt tomater: 10 små tomater, balsamico, olivenolie

roedspaette-med-sauce-blanquette-head

Fond:
Rødspætteben lægges i en gryde med ingredienserne til fond
Hæld hvidvin på og kom evt. lidt vand på også
Kog 20 minutter og lad stå og trække i yderligere 20 minutter
Sigt fonden fra og smid resten ud.

ben

Rødspætte:
Tomaterne halveres og frø skrabes ud
Tomaterne skæres i meget små tern og blandes med flødeosten, smag til med salt/peber

2 Rødspættefileter lægges ved siden af hinanden med lidt overlap.
Kom en klat flødeost og rul sammen. Hold rullen sammen med kødnål eller snor
Læg begge ruller i ildfast fad og kom lidt fond ved
Kom i ovnen ved 180 grader i ca 10-12 minutter
Mærk med kødnål – rullerne er færdige når kernetemperaturen er lun

Sauce blanquette:
Smelt smør sammen med fond
I en skål piskes cremefraiche sammen med æggeblommer
Det smeltede smør/fond piskes i cremefraich blandingen lidt af gangen
Smag til med citron, salt/peber

Slikærter – kom i skål og hæld kogende vand over. Efter 1-2 minutter hældes vandet fra

Kartofler er kogt og vendt i smeltet smør og hakket persille

Langtidsbagt tomater: skær tomater i 2 og dryp med balsamico og olivenolie
Bag dem ved 150 grader til de begynder at skrumpe lidt ind

Anret rødspætterullen oven på slikærter og ko tomater oven på
Kom sauce blanquette ved samen med et par kartofler

I glasset en rosé champagne fra Clement Perseval, frisk, sprød og frugtig

clement-perseval-rose

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *