Tyksteg med friske morkler og asparges

tyksteg-med-morkler-og-asparges-1

Friske morkler hos grønthandleren – så må man jo slå til.
Hvis de ikke kan skaffes så brug tørrede som også er fantastiske.
Store flotte hvide asparges havde han også…..så..

Her er det lavet på grill men kan sagtens laves på komfuret

raavare

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2 personer
2 tykstegsbøffer
4 asparges
Purløg
100 gram spinat
1 fed hvidløg
1 klat smør
Muskatnød
Sovs:
8-10 friske morkler eller 10-15 gram tørrede
1 spsk balsamico
1/2 dl portvin
1/2 l kalvefond
Smør

tyksteg-med-morkler-og-asparges-3

Bøffen tages ud fra køl nogle timer før den skal tilberedes.
Kom olie, salt og peber på bøffen før tilberedning.
Grill den til en kernetemperatur på 56-57 grader.
Lad den hvile 5 minutter og kom salt/peber på før servering

Spinat: skylles og dampes med det vand der hænger ved
Vrid overskydende vand fra den færdigdampede spinst og kom en klat smør i sammen med snittet hvidløg
Smag til med revet muskatnød

tyksteg-med-morkler-og-asparges-2

Asparges:
Skræl dem fra hovedet og ned. Skær den nederste 1/4 af
Pensl dem med smeltet smør og grill dem 1 minut på hver side

Sovs:
Friske morkler:
Børst de friske morkler for alt jord/sand, brug børste og lille kniv.
Tørrede morkler: udblød dem i portvinen ca. 1 time
Sigt portvinen gennem kaffefilter, der sidder meget smag som vi skal bruge

Rist morkler et par minutter i smør.
De udblødte tørrede morkler skal lige dampe af på en varm pande først.

I en gryde kommes balsamico og portvin og koger godt ned til det kun lige dækker bunden
Kom fond på og kog ned til ca. 1 dl
De sidste 3-5 minutter kommes morkler i
Tag af blusset og rør/pisk kolde smørtern i til sovsen tykner lidt
Hak purløg og kom i (gem lidt til serveringen)

Anret:
Kom 2 asparges på en tallerken og lidt spinat
Kom bøffen oven på og ko morkelsovs på
Drys med purløg

I glasset en formidabel moden Bordeaux fra Château Lynch-Bages årgang 2004

lynch-bages-2004

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *