Tyksteg bøffer med pommes fondant og morkler

boef-morkel-fondant-1

Tyksteg eller mørbrad fra kalv eller okse er indimellem en dejlig spise.
Her serveret med en kartoffelfondant, det er en kartoffel forstegt og derefter færdig tilberedt i ovnen med lidt fond.

I sovsen er der tørrede morkler, de er ret dyre så anden tørret svamp kan også sagtens bruges.

2 personer
2 Tykstegsbøffer eller mørbrad  Størrelsen alt efter pung og appetit
10-15 gram tørrede morkler
1/2 l Kalvefond
1 dl portvin
Smør
4 forårsløg
Purløg
2 bagekartofler

Kartoflerne:
Skær kartoflerne til så de bliver som på billedet.
Steg dem kort på en meget varm pande i lidt olie
Kom lidt fond ved og sæt dem i ovnen ved 200 grader til de er møre.
Drys med salt før servering.

Kødet:
Tag kødet ud fra køl mindst en time før tilberedning.
Jeg binder dem op med kødsnor for de skal holde den flotte højde, men ikke nødvendigt.
Drys med salt og peber og steg dem hårdt på begge sider.
Kom en klat smør på og steg dem færdige.
Svært at give en tid da tykkelse og ønsket kernetemp. spiller ind.
Men de skal ikke have så meget da kødet er meget mørt.
De skal give lidt efter når man trykker på det (kernetemp. 57 grader ca.)
Lad hvile nogle minutter

Forårsløget steges nogle minutter på en pande i smør.

boef-morkel-fondant-2

Sovsen:
Morkler udblødes i lunken vand en times tid.
Sigt derefter vandet gennem et kaffefilter der er meget smag i vandet og det skal vi have i sovsen.

Knug overskydende vand fra morkler og steg dem kort i smør

Kom portvin i en gryde og kog ned til det nærmest kun er en spsk. tilbage
Kom fond og morkelvand på og kog ind til under en dl.
Kom morkler i og rør kolde smørtern i til sovsen tykner lidt og bliver blank.
Kom hakket purløg i (gem lidt til pynt)

Anret som på billedet

I glasset en moden Bordeaux fra Saint Emillon, Château Magdelaine 2007

magdalene-2007

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.