Portions cassoulet

cassoulet 4

Mortens aften – Morten Bisp (Martin af Tours) ville vist ikke være biskop og gemte sig ved nogle Gæs
– de skræppede op og “angav” ham – derfor er det logisk at vi spiser and ??? Ja ja da – men det smager godt.
Og det behøver ikke være mortens aften eller jul for at en ret med and smager godt.

Jeg lavede en cassoulet i portions anretninger sammen med lidt salat.
Der findes flere forskellige opskrifter på cassoulet, dette er nok en af de mindre omstændige.
En anden opskrift på denne side kan ses her: CASSOULET

Nederst er også forskellige opskrifter på confit de canard

cassoulet 1

4 personer
4 confiterede andelår (eller langtids stegt)
3-400 gram hvide bønner (lagt i blød min. 12 timer)
Fond – and eller kylling (evt. kogt på et par lår)
100 gram bacon skåret i tern
4 kødfulde pølser (her kålpølser)
1 dåse flået tomat
3 stilke timian
2 stilke rosmarin
2 spsk rasp
Olivenolie

cassoulet 2

Bønner:
De blødgjorte bønner koges til de er møre, ca. 1 time
Hæld vandet fra og tilsæt 1 dåse flået tomat sammen med stilke af timian og rosmarin.
Kog det ind ca. 15 minutter.

confit de Canard sous vide

Kød:
Fjern forsigtigt skind fra andelårene, det skal bruges som “låg”.
Tag kødet af i så store stykker som muligt. Rens det øverste lårben.

Pølserne skæres i mindre stykker og steges på en pande.
Steg bacon tern og bland i bønnerne.

cassoulet 3

Samle retten:
Samles i 4 ovnfaste skåle.
Kom en skefuld bønne/tomat i hver skål.
Kom andekød og pølse i og dæk med resten af bønnerne.
Sæt et lårben i hver skål og læg skindet oven på.
I kanterne drysses rasp og dryppes med olivenolie.

Sæt i ovnen ved 200 grader til skindet er sprødt og gyldent.

Anret sammen med en salat.

Barroche
I glasset en Chateauneuf du Pape fra Domaine La Barroche “Signature” 2013

LINK til 4 opskrifter på Confit de Canard på denne side:
Her er der b.la. den originale metode 
Sous vide metode
Langtidsstegt andelår (let)
Confit de Canard på dåse

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.