Kammuslingeceviche med passionsfrugt

Kammusling ceviche

Denne opskrift lavede jeg første gang ud fra Thomas Hermans bog “GÆSTEBUD”.
Vi kunne straks lide denne søde/fede/syre smag fra henholdsvis kammusling/olivenolie/passionsfrugt.
Samtidig gjorde vaniljen også retten interessant.

Jeg vi her øge syren med citronskal/saft og bruge en frugtig koldpresset rapsolie.
Men ellers opskriften næsten som i bogen.

Server som her på skaller eller i på en lille tallerken.

Denne opskrift er fin som gæste forret da den kan laves helt klar mange timer før servering.

4 Personer
4 store Kammuslinger
2 moden passionsfrugt
1 øko citron
1/2 stang vaniljestang
3-4 spsk. frugtig olie – oliven eller raps
1 knsp. sukker
salt

Kammusling ceviche 2

Start med at give kammuslingerne et drys salt og sukker og stil på køl nogle timer,
så er de meget lettere at skære i tynde skiver.
Alternativt kan de skæres mens de er skalfrosset.

Skær kammuslingen i tynde skiver og anret på flad tallerken (eller rengjorte kammuslingeskaller)
Dryp med citronsaft over skiverne og lad dem igen stå lidt og marinerer.

Skrab kerner ud af passionsfrugt.
Flæk vaniljestang og skrab kornene ud og bland med en smule sukker og kom op til passionsfrugten.

Pisk passionssaften med olie.
Smag til og juster med olie eller citron, den skal være en smule syrlig.

Kom det over kammuslingerne og lad marinerer ca.20 minutter.

Server evt. lidt brød til

Kammusling ceviche 3

 

I glasset en af vore yndlinge fra Oregon, Willamette Valley og den eksperimenterende kult producent Chad Stock.
Denne en Chardonnay “DIJON-FREE” MINIMUS 2014 – kun en enkelt tønde produceret af denne vin som går under navnet Eksperiment no.6

Minimus Dijon Free

Print Friendly
This entry was posted in Forretter and tagged . Bookmark the permalink.

Comments are closed.