Flæskestegs sandwich

flæskesteg sandwich

Ja det er jo næsten ikke en opskrift – men skriver den alligevel da jeg laver selve stegen lidt anderledes.
Eller rettere på to forskellige måder samtidig for at se/smage om der er forskel.

Mange personer (stegens størrelse bestemmer antal personer)
1-2 kg kamsteg
1/2 kg groft salt
Burgerboller
Agurk
Lage: 1 dl eddike, 1 dl vand og 100 gram sukker
Rødkål – se her hvordan 
Mayonnaise – se her hvordan 
Salat

flæskesteg saltlåg

Stegen version 1:
Kom sølvpapir rundt om stegen så den når op over siderne.
Kom groft salt i et godt lag oven på stegen, der skal gerne være 1/2 cm salt oven på – det er for at tørre sværen ud.
Sæt et stegetermometer i stegen.
Sæt den i en kold ovn og sæt graderne til 100 grader
Tag den ud når kernetemperaturen siger 50 grader og børst så al saltet af.

Øg temperaturen i ovnen til 250 grader og steg til stegen opnår ca. 64-66 grader.
Hvis sværen ikke er sprød gives den en tur under grillen.

flæskesteg sandwich 2

Stegen version 2:
I den anden version gnides sværen blot ind i lidt salt, godt ned i sværen.
Men ellers er fremgangsmåden og temperaturer det samme.

Resultat – der er ikke den store forskel.
Det vigtigste i begge versioner er at sværen ligger lige så sværen bliver færdig samtidig, juster evt. med sølvpapir under stegen.
Hvis et område bliver for hurtig færdigt end resten kan man lægge et lille stykke sølvpapir over området.

Agurkesalat:
Kog lagen sammen og afkøl.
Skær agurker tynde og drys med salt. Efter 1 time skylles de kort for at få overskydende salt af.
Kog lagen op og lad den køle af og kom så oven på agurkeskiverne.
Den skal mindst stå nogle timer, helst et døgn. Jeg vakuumpakker dem så går processen hurtigere.

Sandwich:
Rist bollerne på skærefladen.
Smør den underste med mayonnaise og kom et salatblad på.
En tyk skive flæskesteg eller to
Rødkål og agurkesalat oven på
Til sidst overbollen som også er smurt med mayonnaise

I glasset: En Pinot Noir fra USA OMERO “Ribbon Ridge” 2014

OMERO Ribbon Ridge 2014

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *