Svinekæber med søde kartoffel og stegt julesalat

svinekæber sødekartofler 2

Svinekæber var før ikke noget man gad lave, nu er det blevet in at spise disse smagfulde kæber.
Som med al simre mad er det smagfuldt og relativt let at lave.

Her serverer jeg en mos af sødekartofler med brunet smør i stedet for den sædvanlige kartoffelmos.

svinekæber sødekartofler 3

4 personer
16 svinekæber
2 mørke øl
1 tomatpuré
1 dåse flåede tomater
5 fed hvidløg
10 peberkorn
Til kogelagen: hvad der er i køleskabet, ex. 1 pore, gulerod, løg etc.
Blåbær
1 rødbede
1 bundt purløg
2 julesalat – kan udelades
1 dl fond eller hvidvin
2 store sødekartofler
100 gram smør
1 citron

Svinekæber:
I en gryde der kan tåle at komme i ovnen gives kæber og grøntsager en meget mørk stegeskorpe.
Grøntsagerne må egentlig godt brænde lidt på,
Kom så tomatpuré på og steg nogle minutter til det er stegt godt af.
Kom øl og flået tomat på og sæt låg på.
Kom i ovnen ved 150 grader i ca. 2 timer. Mærk på kæberne om de let kan skilles af med en gaffel.

Hæld kogelagen fra gennem en sigte og kog den ind til et par dl.
Kom kæberne tilbage og varm op før serveringen og kom blåbær i sovsen.

Mos af søde kartofler:
Skræl kartoflerne og kog dem møre, ca. 15 minutter.
Brun 100 gram smør – varm det op og tag det straks af når den er blevet brun og dufter som nødder.
Mos kartoflerne sammen med det brunede smør og smag til med citron/salt/peber

Julesalat stegt på pande i lidt olie.
Kom salaten en tur i ovnen ved 180 grader sammen med 1 dl fond eller vin.
Salaten skal blot falde en smule sammen og varmen gør at den mister noget af sin bitterhed.

svinekæber sødekartofler 1

Rødbeder:
Skær dem meget tyndt og kom dem i koldt vand til de skal bruges.

Anret:
Kom en klat mos på en tallerken og nogle kæber/sovs oven på.
Anret julesalat ved siden af og pynt med rødbede skiver.
Drys med hakket purløg.

I glasset en meget ung Cornas fra Guillaume Gilles “La Combe de Chaillot” 2014

Cornas

Print Friendly
This entry was posted in Hovedretter and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *